Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
NORDLANDS AMT.
Ny-Sulitelma, 590 ru. o. h. Udenfor linien ligger nord for
Hankebakken Fjeldgruben i en høide af 788 m. o. h. De østlige
gruber ligger, som det sees, høiere. Trækkes fra de ovennævnte
høider Langvatns hoide over havet, som er 141 m., saa faaes
grubernes hoide over Langvatn.
Paa sydsiden af Langvatn ligger fra vestnordvest til
østsydøst og til syd Furuhaugen, 362 m. o. li., Kochs grube, Sagmo, 529
m. o. h., Jakobsbakken (i Tornerhjelmsfeltet), 598 m. o. h., og
Saakak gruber.
Disse gruber ligger paa en strækning af 13 km. i retning
fra vest til øst og til syd. Ogsaa søudenfor Saakaksgruberne
eider malm. Foruden disse to hovedfelter af Sulitelmagruberne er
der østenfor Tornerhjelmsfeltet et felt, Kong Oscars gruber, som
strækker sig fra indsjøen Tjalalvesjavrre i sydvest til Loamejavrre
i nordøst i et belte paa 7 km. Disse gruber er kun delvis
undersøgt.
Gruberne ligger, som det sees, temmelig hoit over Langvatn,
saa at der er anledning til at naa ind til gruberne ved stoller,
og større stolanlæg er under arbeide.
I 1905 var der grubedrift i Bursi, Charlotte, Giken,
Hankebakken, Ny-Sulitelma, Kochsgrube og Jakobsbakken, og derhos
anstilledes undersøgelser i Sagmo, Saakak og Fjeldgruben.
Mægtigheden hos kisen er i det hele meget forskjellig, men
ofte stor. Malmens udstrækning i felt er ikke ringe, og om
der end kan indtræffe fortrykninger, gaflinger, udkilinger,
im-pregnation o. s. v., saa har forekomsterne dog i det hele stor
kontinuitet, saa der er adgang til betydelig aarlig produktion
gjennem meget lange aarrækker. De senest gjorte fund i sydøst
for Langvatn er mægtige.
Leiernes mægtighed er som nævnt meget forskjellig. Ved
Ny-Sulitelma er den fra 1 til 8, ja til og med 12 m., og ved
Hankebakken blev med diamantboring fundet et øvre lag af 14
m. og et lavere parallellag af 1.7 m. mægtighed.
Ved Giken er gjennemsnitsmægtigheden 1 m., og ved
Charlotte, hvor mægtigheden undertiden er 2.50, antages
gjennem-snitsmægtigheden at være 1.50 m.
For Mons Peter, hvor der er fundet 5—8 m. mægtighed,
har gjennemsiiitsmægtigheden været 2 m. I Furuhaugen og
Tornerhjelms gruber er mægtigheden 2.50 in., skjont den der
paa flere steder gaar op til 5 ä 7 m.
Værket angiver at have inuthet ialt 300 anvisninger.
Malmtilgangen i Sulitelmas gruber angives i begyndelsen af
1905 saaledes (den malm, som man kunde bryde snart, betegnes
som opfaret, den mængde, som man antog at kjende, betegnes
antages kjendt):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
