Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAl’SKE HERRED.
191
faaes fra Gikenelven, som ogsaa giver kraft til turbine for
boremaskine. I Fagerli skaffer Balmielv drivkraft baade til hytten
og vaskeriet og det elektriske lysanlæg.
I det slam, som flyder fra vaskeriet, er der en hel del meget
fint fordelt kobberkis. Kobberkisen er saa sprød, at den let
under knusningen bliver finere pulveriseret end de andre
mineraler og slæbes med af vandet. Denne kobberkis, som nu gaar
tabt, haaber man at kunne vinde ved den mærkværdige vaskning,
som kaldes Elmores methode. Denne beror derpaa, at olje fugter
eller hefter sig ved ertsen, men ikke ved det uholdige berg.
Idet man blander olje sammen med slammet, hefter eller klæber
oljen ved ertserne, men ikke ved de andre mineraler. Hvis man
da fortynder luften over det vand, hvori slammet er opslemmet,
saa vil de i vandet indeholdte gaser danne smaa luftpartikler
omkring de ertser, som oljen har fugtet, og de flyder da op i
overfladen.
Hyttemalmen transporteres ved taugbane til Fagerli, hvor
hytten ligger. Den for eksport færdige malm føres med prammer
paa Langvatn til Hellarmo, siden derfra 13.04 km. paa, jernbane
til Sjønstaa og endelig paa prammer over sjøerne Øvrevatn og
Nedrevatn til Finneidet, hvor der er en kort bane over eidet.
Her lastes den i fartøierne.
Transport- og lastningsomkostningerue regnet fra kaien ved
Langvatn til frit ombord i fartøiet ved Finneidet var i 1897
kr. 1.76 pr. ton, i 1904 kr. 1.43 og i 1905 kr. 1.55.
De prammer, som fører malmen paa vandene, slæbes af smaa
dampbaade. Ved Hellarmoen er kai til omlastning paa jernbane.
Ved Sjønstaa omlastes den atter i prammer, som slæbes over
Øvrevatn og Nedrevatn. Ved Finneidet omlastes den i traller,
føres et kort stykke paa hestebane overland og ud paA kaien ved
Finneidet, hvor den endelig lastes over i dampbaade og eksporteres.
Nedrevatn og Gjemgamstrømmen, hvis vand var grundt, er
blevet gjort farbare ved mudringsarbeider.
Der er 50 prammer i stadig fart op og ned i de 8—9
maaneder, da vandene er aabne.
Finneide er en altid isfri eksporthavn, hvor dampskibene
laster kis. Her er udført kaiarbeider. Fra Finneide gaar 7
dampbaade paa vandene.
Banen til Sjønstaa blev færdig i 1892. Den er tidligere
beskrevet (bindII, pag. 629 flg.). Banen kan som regel ikke trafikeres
længer end fra midt i april til sidst i december. Banen har
3 lokomotiver og 120 vogne og gaar gjennem en mærkelig egn.
Undertiden er det, som dalen lukker sig; store fosser falder
udover fjeldskrænterne. Langs elven er løvskog. I 1896 var
jernbanen i gang til 19de januar uden at hindres af sne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
