- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
220

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

NORDLANDS AMT.

betalt en øre for nogen af de fosser, elve eller vande, som ligger
indenfor Langvatns statsalmenning. Det antages, at i 2 af elvene
er der 40 000 hestekræfter, foruden kraften i alle de elve, som
værket ikke udnytter. Styrelsen af værket angiver som omtalt,
at der er adgang til vandkraft mange gange mere end
tilstrækkeligt til at tilfredsstille et hvilketsomhelst tænkeligt behov for
kraft af værket.

Værket har utvivlsom efter loven ret til at faa vand til
bergværksdriften og opberedningen, men for den kraft, som
afgives, nyder grundeieren fuld erstatning, men det sees af skjønnet,
at der intet er betalt for vandkraften, og der er intet skjøn om
fornøden vandkraft.

Den kraft, som værket benytter til hyttedriften og til andet,
er derhos efter § 19 faldt tilbage til grunden igjen, da det ei længer
benyttes til det øiemed, hvortil det er afgivet, og derhos har
forretningen efter bergværkslovens § 18 ikke givet nogen ret til
hyttedrift. Videre tilhører staten al den vandkraft, som efter
styrelsens oplysning er mange gange mere end tilstrækkelig til
hvilketsomhelst tænkeligt behov, thi det er efter § 18 kun det
til grubeværksmaskiner og opberedningsværksteder fornødne vand,
som afgives.

Efter dette tilhører al den kraft, som Sulitelma værk bruger
til hyttedrift og til andet, som ikke gaar til den egentlige
grubedrift og opberedningen, staten, og hvad de behøver til
grubedriften og opberedningen kan de efter loven faa mod at yde fuld
erstatning, men noget vand er efter skjønnet ikke tildelt værket,
og der er intet betalt for vandkraften.

Videre er al den grund, som værket udnytter til beitning,
gaardsbrug, handel og hyttedrift faldt tilbage til staten igjen,
da det ikke benyttes i det øiemed, hvortil det er afgivet, og
det samme maa vel ogsaa være tilfældet med alle
Sulitelmatinderne og de svære isbræer.

Ved hjælp af den ovenfor omhandlede forretning anser
Sulitelma værk sig berettiget til at optræde som grundeiere i denne
dal; der kan f. eks. ingen handelsmand nedsætte sig, medens
selve værket driver handel uden konkurrance.

Administrationen i Norge synes først i den senere tid at
være blevet opmærksom paa den uklarhed, som der hersker med
hensyn til eiendomsforholdene i Langvatns statsalmenning, og
landbrugsdepartementet har under 26de september 1907 i den
anledning tilskrevet amtmanden i Nordlands amt.

Ved forretning af 30te juni—-lste juli 1892 er der videre i
henhold til bergværksloven af 14de juli 1842 § 18 og lov af
17de februar 1866 afstaaet grund til jernbane delvis over en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free