Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
NORDLANDS AMT.
Gjennem sandsletterne har den store, vandrige elv, som er en
lakselv, skaaret sit leie i talrige slyngninger, som sees mellem
furustammerne. Hvor der er en aabning i skogen, ligger der
klynger af huse med ager og eng.
Nederst ved fjorden ligger strandstedet Rognan. Rognan
ser ud som en liden by. Ytterst ved stranden ligger baadnøst
ved baadnøst i en lang række, og bag disse har dalværingerne
sine stuer, smaa torvtækte huse med nøgne tommervægge, hvor
de sover sondagsnatten, for mange har lang kirkevei, og desuden
gjør de om lørdagen sine indkjob til huset hos handelsmændene
paa Rognan.
Saltdalen er i den nedre del 2 å 3 km. bred. Udover
fjorden sees fjeldene omkring Finneid, opover dalen sees stadig
Øl-fjeldets kegle. Den nederste del af Saltdalen er terrasseland.
Saltelven har skiftet leie, og de høie sandfald har vistnok
flere steder tidligere været grændsen for elveleiet. Elven har
havt sit lob paa begge sider af dalbunden, hvis dyrkbare
jordsmon hviler paa de aur og sandmasser, der er udrevne og
opskyllede af elven.
Det lille Fiskvaagvatn ved præstegaarden siges tidligere at
have staaet i forbindelse med fjorden. Det ligger nu 4 m. høiere
end denne og holder langsomt paa at udgrundes. Det siges, at
hvor man før kunde ro i baad ved den nedre ende af vandet,
er der nu en sivgroet eng. Vandet er ikke synderlig dybt. I
gamle dage dannedes forbindelsen med havet af en dyb rende,
som ved et mægtigt, fra fjeldet kommende jordskred, blev
tildæmmet og opfyldt. I gamle dage skal her have været
jægtehavn, hvorom endnu navnene Store og Lille Jægtbakken minder.
Helt ind under Fiskvaagflaag ligger Saltdalen præstegaard.
Den ældre, som i 1885 blev nedrevet, laa endnu lidt høiere oppe
i uhyggelig nærhed af fjeldet.
Den laveste terrasse, hvorpaa kirken ligger, er omtrent 15
m. høi; ved Nestby og Sundby er samme terrasse. 23 til 28 m.
er hoiden for en terrasse paa Høijordfald og for flere terrasser
ved Nestby og Sundby; paa 35 å 37 m.s høide ligger hele moen
mellem Bakkeeng og Mebygaardene.
Enkelte steder er der ler, ikke sand, som langs Ytre og Indre
Tverelven.
Dalens østre side er noget ensformig; der er en skogli med
birk fra dalbunden og op i høiden.
Mellem Saltnes og Kvalnes er der endel hammere,
Kvitham-meren, Svarthammeren og Ravnflaaget, ret op for Kvalnes.
Der er endel styrtninger og flaag ved Os, op for Lieng
(Kvit-hamrene) og op for Bjornholmen; en kort, trang dal, Tindgrøva,
gaar op paa dalens østside, ost for Drage. Endelig kommer Nes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
