Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
233
efterat der er lagt telegraflinje over Saltfjeldet, og forbindelsen
fra Ranen foregaar helst langs linjen. Nordlandsbanen er
udstukket gjennem Lønsdalen.
Gnbbeltaaens dalføre og Lønsdalen gaar over i hverandre med
vandskjellet ved Stødi, 686 m. o. h. I dalen er terrasser, der
især langs Lønselven søndenfor sammenløbet med Storstenelven
antager form, som minder om permanente befæstninger.
Dalbunden er øverst kun hist og her bevokset med fattigt græs.
I Straitesjoks delta optræder birken sparsomt.
Strækningen vest for Saltdalsfjorden,
Saltdalen og Lønsdalen skal her omtales i retning fra nord til
syd. Grændsen mod Skjerstad herred ligger omtrent der, hvor
Skjerstadfjorden bøier mod sycl og faar navn af Saltdalsfjorden.
Grændsefjelde mellem Saltdalen og Skjerstad er nær kysten
Trold-hammeren og længer mod sydøst Ovre Kalkjin, 621 m. Længer
sydlig gaar Dversetdalen i østlig retning ned i Saltdalsfjorden.
Dversetdalen er næsten ufarbar, trang og dyb, en rende for
Dversetelven. Ved mundingen udvider den sig; bunden stiger
stærkt op fra sjøen med flere terrasser. Paa sydsiden støder til
en sidedal, Tverelvens dal, og lidt vestenfor det sted, hvor elvene
støder sammen, ligger en jagthytte. Fra Tverelven og vestover
danner elven en række mindre fosser. Skraaningerne er steile
og har skog. I lien nord for Dverset, nord og vest for jagthytten
og flere andre steder vokser tæt græs. Sydvest for jagthytten er
en stor myr, hvor den egentlige Dversetdal ophører; her er
dal-bunden delt i mindre gjel ved langsefter løbende, skogklædte
smaarygge. Et kløftlignende gjel gaar fra det sted, hvor elven
løber ned i jorden, og til den løber ud igjen. I dette lob har
Dversetelven før havt sit lob i dagen.
Sydvestlig for den store myr omkring Dversetelven ligger
paa Skjerstad grændse Fosshaugen, 563 m., længer østlig følger
Godmoen og Viksfjeldet. Dette sidste, som naar en hoide af 646
m. o. h., har længderetning mod sydvest; dets sydøstre skraaning
falder bråt af mod Vikbugten og Vikdalen, der ogsaa har retning
op fra fjorden mod sydvest.
I Vikdalen har dalbunden liden bredde. Nordøstligst ved
Vik udvider den sig der, hvor Vikgaartiene ligger paa en terrasse
med talrige rester af blaaskjæl og andre sjøskjæl. Længer mod
sydvest i dalen er flere smaa rygge nedover mod elven, hvilke
delvis er bevokset med løvskog. Under løvskogen paa begge
sider af elven helt op til Breimoen er frodigt græs. I blinden
er ler, og der er ofte mindre udrasninger langs ryggene.
Ved Breimoen, der ligger 118 m. o. h., deler dalen sig i to
sidedale; den østre er mere aaben med tæt løvskog. Den vestre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
