- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
246

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

NORDLANDS AMT.

østre hjørne er et underjordisk afløb. Den vandmasse, som
her forsvinder, vælter sig paa vestsiden af Foshaugen ret ud af
fjeldsiden og danner en femgrenet fos. Løbet herfra og ud i
Dver-setvatn er paa den øverste del stridt og smalt. Bunden bestaar
af fjeld. Gjennem myren har elven et roligt lob. Bredderne er
bevokset med vidjekrat. Øst for myren bliver elven smalere,
idet endel vand forsvinder flere steder i jorden. Størsteparten rinder
dog ned til en stor aabning i jorden. Tidligere har elven eller
en del af den havt sit lob gjennem et højtliggende gjel, der
strækker sig fra det sted, hvor elven forsvinder og til den
kom-ner op af jorden. Flere steder er der dybe kulper. 400 m. vest
for udløbet i fjorden danner elven en fos.

Der er anledning til at regulere ved dam Østerdalsvatn og
Dversetvotn.

Dversetvasdraget er rigt paa ørret. 1 hele den nedre del er
der en masse smaaørret. 1 det øvre løb er orreten større.

Dversetelvens tilløb er Øster dalselven, hvis bund bestaar af
sand og sten.

Drevsetelven optager ogsaa Rausteinelven, i hvis bund der er
røde stene, og Tverelven.

Vikelven kommer frem af jorden syd for Varvatn. Den er
her bred og flyder stille. Den er smalest paa det stride løb fra
Varvatn og indtil Tøraaen, hvorfra den atter har et nogenlunde
roligt løb; der er dog en liden fos ved kværnene sj^d for Vik.
Ved mundingen øres op.

Elven er farbar for større baade næsten op til broen ved
Vik. En træbro er der ved Vik. Man kan kjøre over selve
elven ovenfor broen. Paa strækningen Tøraaen til øst for
Slep-pan er elven let at vade. Smaaørret er der i elven op til
Breimoen. Nedenfor kværnene gaar ofte smaalaksen op til fossen.
De bedste fiskepladse er ved fossen og i svingen øst for
Koktendal.

Tilløbet fra Jarbruvatn, Storaaen, danner ved elvens løb
under jorden en liden bro, Jordbrua, tæt nedenfor vandet.

Saltdalselven, øst for Vensmo, 12 km. fra udløbet, ligger i en
høide over havet af kun 14 m.

Et par steder er bredden af Saltdalselven forbygget for at
hindre udgravning.

Der er ingen særskilte færgesteder, men baad paa hver
gaard. Der er en gangbro ved Saltnes, bygget af en mand fra
Saltnes i 1905, men den blæste ned i en storm skjærtorsdag
1906, og blev senere bedre sideafstivet. Det er en hængebro af
staaltraad med to gangtræer. Den har rækværk paa siderne, hvad
der er nødvendigt, fordi den slingrer noksaa meget i vind.
Længden mellem bukkene er 115 m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free