- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
247

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SALTDALEN HERRED.

247

Flommen i Saltelven er oftest stor og kommer miclt i juni.
Hostflommen udebliver ofte.

1 Saltelven er laks, sjøørret og royr; fisket er ikke af
synderlig betydning.

Sideelve til Saltelven, der ikke før er omtalt, skal nævnes:
Tveraaga kaldes Ytre Tverelven i det nedre løb, paa dalens vestside,
og falder i Saltdalselven nær gaarden Drage. Den kommer fra
Tveraavøtn, gaar ned i jorden et par hundrede meter fra udløbet
af det sidste af disse og kommer frem igjen paa nordsiden af
Guld-uren, nede i Tveraadalen. Den rinder noksaa stille det forste stykke,
men gaar saa i fos og stryk et stykke mellem Nonshaugen og
Høgalter. Saa følger et noksaa roligt stykke til nedenfor
Tver-aamo, hvor den tager mere fart, indtil den ved Fjeldeng igjen
faar et roligere løb. Videre flyder den stille til straks syd for
Gallernebben, men herfra gaar den i fos nogle hundrede meter
nedover; det sidste stykke er et roligere løb. Ved almindelig
vandstand kan den vades de fleste steder, men bliver stor i flom.
Den graver paa det nederste stykke, hvor den gaar gjennem
ler-bakker ; den er graa og grumset ved udløbet i Saltelven.

I det nedre løb er smaalaks, som gaar op fra Saltelven;
længer oppe smaaørret.

Broen over elven ved Drage skole er en mastebro af træ,
ligesaa broen over Indre Tveraaen.

Gjennem Junkerdalen strømmer Graddiselven, der har sine
kilder ved rigsgrændsen og faar tilløb fra sidedale, danner flere
fosser, hvoriblandt Gamfoss, som har navn efter en gammel
tøm-mergamme. Fosser er der ogsaa i sideelvene, som i Tjøriselven,
hvor der er et lidet sagbrug. Graddiselven har i Junkerdalen
ofte forandret leie, idet der er flere elvearme. I Junkerdalsuren
styrter elven fossende ned.

Her skal af elve paa Saltdalens østside nævnes: Børaaga
har hovedtilløb fra Middagsfjeldets og Storfjeldets
skraaninger og fra de to nordre Smaavøtn. Den rinder først stille
gjennem myrerne mellem Gjeitryggen og Risnakken, men gaar saa
strid og fossende i en kløft helt til udløbet i Saltelven ved
gaarden Børaanes. Ved udløbet her driver den en sag. Der
er ikke fisk.

Knallerdalselven eller Botnvasdraget, der udmunder ved Botn
i Soksenviken, kommer fra Rosnivøfn og har en hovedkilde
Corgok-jokka, som optager alt vand fra østskraaningen og sydskraaningen
af Baashaugen.

Fra Baasjavrre, 871 m. o. h., gaar elven først rolig gjennem
udvidelser og smaavande, men faar saa mere fart. Den kan vades flere
steder, men løber stridt fra Øvre Knallerdalsvatn til et vand, som
ligger 649 m. o. h., saa i flere mindre fosser til et vand 583 m. o. h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free