Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
NORDLANDS AMT.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 11 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 50 kr., dimensionerne
var 5 ä 10 m.s længde, 15 ä 20 cm. top og større dimensioner.
Der er endel snau mark skikket til skogkultur.
Foruden til baadbygning og hustømmer yder skogen materiale
til de mange tjæretønder, som tjærebrændingen udkræver. Til
brændsel bruges især birk, or og de større vidjearter. Birken
leverer derhos næver, der gjennem hele Salten er en vigtig artikel,
da den bruges til tagtækning under torven; ikke ganske lidet af
denne vare afsættes paa Rognan til de mere træløse kyststrøg.
Tjærebrænding drives ikke nede i dalen; fururødder staar
igjen mange steder opover mod fjeldet.
Der flødes lidt ved i elven til brug ved Rognan.
I Saltdalelvens bielv, Løneselven, er i femaaret 1896—1900
gjennemsnitlig aarlig flødet 356 tj’lvter tømmer; af smaalast kun
endel gjærdevedregster.
Tømmerets gjennemsnitsdimensioner var for det store
tømmers vedkommende 5—7 m.s længde og 15—20 cm. top og for
smaalastens vedkommende 7 m.s længde og 8—10 cm. top.
Ved tømmerets fremdrift er i almindelighed sysselsat ca. 50
mand i tiden fra 1ste juni til 15de juli. Lændse er der ikke.
Der er forskjellige myrer i Saltdalen, men der er ingen
torvmyrer, som benyttes, da der er nok birkeved.
Myr er der paa vestsiden af fjorden nord for Dversetvøtn og
sydøst for Storhaugen, paa skraaningerne af aaserne og langs
bækkeleierne. De to første myrer er farbare næsten i alle
retninger. Tørre, smaa skogholt ligger som oer omkring paa disse myrer.
Flere steder vilde myrerne kunne anvendes til slaatteland, men
veien er besværlig.
Paa østsiden af fjorden er mindre myrer. De er ofte
bevokset med græs, som slaaes syd for Loppenvatn.
Stormyren ved Setsaa er tildels noksaa blød, men som regel
farbar.
Mul te myr er er der omkring Grønlivatn og sydvest for
Loppenvatn. Fra Botnvatngaardene og Soksenvik sælges endel
multer.
Gode multemyrer er der paa sydskraaningen og vestskraaningen
af Vikfjeld samt sydøst for Krokvatn.
Jagt. Bjørnen er ikke paa langt nær saa hyppig som før;
den har af og til besøgt fjeldene paa østsiden af fjorden og
holder til paa overgangen mellem Saltdalen og Mo.
I flaagene over Storalmenningen fangede man bjørn i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
