- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
264

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

NORDLANDS AMT.

finnefamilier kan endnu føre en kummerlig tilværelse i sidedalene,
og en og anden svensk fiytfin kan streife om paa fjeldene.

Saltdalen har tidligere huset ikke saa faa finner, om end
deres antal aldrig har været saa stort som i flere af de
tilgrænd-sende distrikter. I 1594 nævnes saaledes hverken Skjerstad eller
Saltdalen som finnebygder, medens det heder, at «finnefjorde» i
Saltens len er seks, nemlig Beieren, Folden, Rotingen, Tysfjord,
Eidsfjord og Ofoten.

Medens Thomas von Westen i 1720 anslog deres antal til 250,
var der paa Sommerfelts tid eller begyndelsen af det 19de
aarhundrede neppe over 68.

Paa Sundby dreves tuskhandel med finnerne, skindvarer mod
kramvarer og brændevin. Finnerne kom om sommeren med
kløvrener, om vinteren i pulk.

Saltdalen herreds matrikulskyld er 443.40 mark.

Herredet har ifolge den trykte matrikulfortegnelse 48
gaards-nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af 9.24 mark.

Ifolge den officielle statistik for 1900 var herredets 48
gaards-nummere delt i 304 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen 1900 var samlet i 278 selvstændig
beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld var 1.58 mark. Den officielle statistik har desuden efter
folketællingsopgaverne 241 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og
jordlodder, saaledes ialt 519 selvstændige brug med en samlet
matrikulskyld af 440 mark.

Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Saltdalen thinglag: I 1893- 1897 1233
kr., i 1895—1899 1 243 kr., i 1897—1901 12’f9 kr., i
1899-1904 1312 kr.

Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug havde i Saltdalen herred i 1900 36 brug en
matrikulskyld indtil 0.20 mark, 19 fra 0.21 til 0.50 mark, 36 fra 0.51
til 1.00 mark, 165 fra 1.01 til 3.00 mark, 19 fra 3.01 til 5.00 mark,
2 mellem 5.01 og 10.00 mark og 1 mellem 10.00 og 20.00 mark.
Tilsammen 278 brug.

Alle opgaver over udsæd og husdyrhold samt redskaber
m. ni. er fra opgaverne ved folketællingen i 1900.

Saltdalen præstegaard, Fiskvaag, af skyld 13.76 mark, har ikke
været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882.
Hovedbrugets indmark er opgivet til ca. 20 ha., skogen (udmarken) til
700 ha,, hvoraf 400 ha. barskog (furu), 200 ha. løvskog (birk
samt lidt asp, or, hæg og rogn) og 100 ha. uproduktivt. Skogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free