- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
277

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØRFOLDEN HERRED.

277

toppen, men ogsaa hele isbræen. Denne sidste kaldtes oftest Blaaisen.
Noget navn paa den top, der bærer den trigonometriske varde,
1461 m. høi, kjendte ikke nogen af folkene i egnen. Jiekt/a
betyder dels is, dels bræ, jokel, men fjeldet her hæver sig bart,
graat og steilt op over isen; saa er det vel saa, at
Olmajalos-jiekija ikke er navn paa denne tind. Det i beskrivelsen af
rigs-grændsen nævnte fjeld Olmajallogeikna heder vistnok Linajiekija
og ligger nord for indsjøen Saarjusjavrre, 5 km. nordnordvest for
grændserøs nr. 240. Det er denne top og bræ, som før er
omtalt efter Wahlenberg (bind I, pag. 138).

01majalosjieki]a er saaledes brugt om selve Blaamandsisen,
om det trigonometriske ptinkt 1461 paa nordsiden af
Blaamandsisen og om det fjeld Linajieki]a, som ligger paa rigsgrændsen og
tillige er grændsefjeld mellem Fauske og Sørfolden. Det er
imidlertid navn paa selve Blaamandsisen.

Mellem Linajiehja og Blaamandsisen gaar Skagmodalen mod
nordøst over grændsen mellem Fauske og Sørfolden og saa over
rigsgrændsen.

Fjeldene paa vestsiden af Skagmodalen er bratte ned mod
dalen, men noksaa flade paa toppen. Paa ryggen ligger der store
stene, og forsænkningen mellem ryggene er som regel opfyldt af
ur. Nordligere ligger Leirvatn. Særlig paa skraaningen nordover
mod Leirvatn er der flere steder mos og lav.

Paa nordsiden af Leirvatn ligger Lervasfjeld, som skraaner
bråt ned mod Leirvatn og de vestligere liggende
Messingmalm-vøtn, svagere nordover og østover. Her og der i revnerne mod
solsiden er mos og lyng Ellers har Leirvasfjeld mos og lyng,
tættere jo længer nord og øst man kommer. Det trigonometriske
punkt, 1461 m. høit paa Blaamandsisen, er omsluttet af
Blaamandsisen. Det kan bestiges fra nordvest samt fra syd. Denne
top, ligesom den nordligere liggende Messingtoppen, 1273 m. hoi,
er uden vegetation. Messingtoppen ligger mellem de to
Messing-malmvøtn, af hvilke det østligste og største ligger 1009 m. o. h.
Bræer fra Blaamandsisen gaar ned i vandene.

Fra alle fjeldsider omkring Messingmalmvøtn kommer skred
af sten og sne. Fra det trigonometriske punkt, 1461 m. o. h.,
er udmærket udsigt mod vest og nordvest over mod Folden og
Lofotryggen, ligesom mod øst og sydøst, hvor man kan se
indover de store svenske sjøer Virijavrre og Vastenjavrre og et
helt panorama af pragtfulde tinder langt inde i Sverige. Udsigten
i sydvest stænges af Blaamanden.

Vestlig for Messingtinden ligger Rundvasfjeld, 1245 m. høit,
stenet, men med mos og græs nedenfor de bratte flaag.

Tre dale gaar ned til Rundvatn og Sisvatn fra sydøst, de
to sydligste er fulde af evig sne, den nordligste er bar og ender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free