Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØRFOLDEN HERRED.
285
Strømvatn og JRøirvatn er fjeldvande; i det sidste er megen
og god røyr.
Paa skraaningen langs Andkilvatn og Øvrevatn gaar hyppig
stenskred, og der er talrige spor efter ødelæggelse paa
birkeskogen, idet hvert skred har efterladt en bred fure.
Tndsjøerne i herredets østlige del ligger afsides, og der er i
regelen ikke baade i dem, saa de kan kun befares om vinteren.
Om sommeren danner de ofte hindringer for færdselen, da man
maa følge de steile, bugtede bredder.
Sisvatn (finsk Sitojavrre) er en fjeldsj ø. bo 0 m. o. h.
Bredderne er steile.
Rundvatn er aabent 3 til 4 maaneder om sommeren.
Bredderne bestaar af fast fjeld og er temmelig steile, men der er
farbart overalt. Strømmen mellem vandene kan kun passeres i
baad. Rundvatn har grumset vand.
Elven fra Rundvatn faar tilløb fra den store jøkel her.
Denne bræelv kan passeres af øvede vadere med stav fra sten
til sten. Det nordre filløb kan hvorsomhelst let vades. Det har
klart vand. Elven falder fra bræen i mange arme ud i Sisvatn.
Den nordligste arni er den største; den har kulper og er fuld af
store stene. Ved udløbet er øret op en stor, stenet slette.
Messingmalmvøtn er paa eftersommeren en tid næsten isfrie.
Det vestre vand er derimod, undtagen den nordre del under
styrtningen, islagt aaret rundt.
Leirvatn har sit navn af det skiddengule lervand og er
aabent et par maaneder om sommeren. Det har steile bredder,
og i den vestre ende sender Blaamandsisen en svær jøkel langt
ud i vandet.
Kvitvatn, 950 m. o. h., er islagt aaret rundt.
De fleste vande og elve i herredets østlige del er uden fisk,
da de delvis ligger for høit, delvis har elvene for stridt løb, og
kunstig fiskeformering har ikke været forsøgt.
Op til Laksaaen og i bassinet ved disse gaarde gaar laksen.
Ørret er der i Laksaaen, Andkilvatn og Øvrevatn. Det bedste
fiske i Laksaaen er om vaaren med stæng og om høsten med
garn. I Rundvatn vilde vistnok fisken trives, hvis man gjorde
noget forsøg paa at slippe fisk der.
I Faidvatn og Resmaalsvatn er baad. Fisk er sluppet i
Res-maalsvatn for nogle aar siden.
I Gyltvikvatn fiskes røyr.
Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 341).
Aspfjorden er tilfrosset i den indre halvdel fra sidst i december,
og af og til er hele fjorden tilfrossen.
Tørfjord, som kniber sig sammen til det trange Trængsel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
