Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
NORDI.ANDS AMT.
Den dyrkede mark har liden udstrækning; det meste er ved
kysten paa fastlandet. De fleste gaarde og pladse ligger paa
strækningen fra Fjærgaardene til bugten vest for Strandaatind.
Her er et forholdsvis fladt forland, hvor smaastykker er dyrkede
om bopladsene. Desuden er dyrket endel om Liatjern, ved
gaardene Fjær lien.
Ved mundingen af Mistfjorden er to gaarde Misten; ved
bunden af Nordfjorden er en gaard og to pladse. Paa sydsiden af
Mistfjorden er to gaarde Breivik.
Paa eidet mellem Eidetjosen og Folden er endel dyrket
mark omkring de her liggende 4 gaarde og 2 pladse.
Paa nordsiden af Folden er endel dyrket rnark om
Brenn-sundviken. Her er 4 gaarde og nogle pladse.
Paa øerne er kun dyrket nogle smaaflekker paa Karlsøen
og Vettøen.
Kjerringø herred egner sig lidet for kornavl. Klimaet er
for raat og ublidt.
Befolkningen har i det hele liden sands og interesse for
agerbruget.
Der dyrkes endel byg og saaes noget havre til grønfoder;
det hænder ofte, at ogsaa bygget skjæres grønt i Kjerringø herred.
Poteter dyrkes som regel paa alle gaarde.
Ved nogle gaarde er smaa haveanlæg med blomster, buske
og kjøkkenurter, men havebruget er uden nogen betydning.
Udyrket, men dyrkbar jord er der ved Fjær og Strand aa og
i dalsænkningen mellem Nævelsfjorden og Fjærgaardene, hvor
jordsmonnet mange steder er godt.
Skikket til dyrkning er mange myrer øst for kirken, som
Kraakaasmyren, Heggemyren med flere steder, samt de store myrer
i Strandvasbotn.
Paa Karlsoen, Heiloen og flere af de mindre oer er der
vistnok adskillig jord, som kunde dyrkes.
Havnegange og beiter er enkelte steder gode, andre
steder tarvelige.
Der er gode fjeldbeiter for sauer.
Sæterbrug drives ikke.
Tang bruges som hjælpefoder.
Fædrift er ved siden af fiskeriet hovednæringsveien. Der
holdes ikke stort flere kreaturer end fornødent til eget behov af
melk, smør og ost. Antallet af kjør paa gaardene er oftest 2 til 3.
Kreaturstellet er mindre godt. Fjøsene er ofte morke, trange
og fugtige. Foruden hø, tang og tare fodres med fiskehoveder
og fiskeaffald. Oftest er der ikke mangel paa foder, saa
sultefodring forekommer ikke saa ofte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
