Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
NORDI.ANDS AMT.
De fleste myrer i Kjerringo herred er farbare, om de end
til sine tider er temmelig blode.
Mange myrer ansees skikkede for dyrkning, saaledes de store
myrer i Strandvasbotn og en hel del myr paa strøget mellem
Kjerringø og Strandvasbotn, som Kraakaasmyren og Heggemyren.
God brændbar torv er der overalt i myrerne i Kjerringø
herred, fuldt tilstrækkelig til befolkningens behov, og torv bruges
overalt til brændsel.
Ogsaa paa øerne i Kjerringø herred er der myrstruper, der
i tilfælde kunde give brændtorv; enkelte kunde ogsaa opdyrkes.
Myrerne ved Fjær er gode multemyrer. Her samles endel
multer, der sælges. Ogsaa paa endel andre myrer er der multer,
men synderlig indtægt skalfer ikke multesamlingen.
Jagt. I Kjerringø skydes og fanges endel ryper, som sendes
til Bodø. Desuden drives jagt efter oter, hvoraf der er adskillige,
og efter ræv.
Der sælges vistnok ca. 4000 ryper om aaret.
Der er ikke lidet aarfugl.
I Kjerringø samles æg og dun. I Kariso samles ogsaa æg
og dun, ca. 2000 æg aarlig.
Ædelstenen beryl er fundet paa nordvestsiden af Fjærevafn
i Kjerringø.
Fiskeri. Kjerringøs befolkning deltager i Lofotfisket, og
nogle reiser til Finmarken.
Fiskeriet drives hele aaret rundt som hjemmefiske af torsk,
brosme, lange, sei, uer og hyse. Enkelte aar er der ogsaa gjort
større fangst af sild inde i fjordene.
Inde i fjordene fiskes mest med line. Det bedste
hjemmefiske drives udenfor Kjerringø—Oslandet efter sei, hyse, brosme,
lange og torsk med dybsagn og line.
Fiske drives ogsaa udenfor værene i Kjerringø herred. De
bedste fiskepladse ligger her flere mil fra land. Udenfor
Kjer-ringø—Oslandet og i Mistfjord foregaar kveitefiske med
gangvad om høsten og vinteren indtil nytaar.
Blæksprut fiskes i mængde, og i tiden fra slutten af august
til ud i oktober deltager næsten alle i blæksprutfangst.
Fisket af blæksprut er tidligere omtalt (bind II, pag. 76).
Ofte gaar sprnten paa store dybder, flere hundrede favne,
men det er ikke vanskeligt at lokke hele stimet op i vandskorpen
ved at heise ned en rød fille, undertiden med lidt agn paa; naar
stimet er kommet op i vandskorpen, begynder fisket for alvor;
ofte gaar spruten hoit i vandskorpen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
