Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJ KR HI NGO HERRED.
Blækspruten er et griskt rovdyr, en skræk for alle fiske.
Det hænder ofte, at silden gaar lige paa land for at undgaa den,
men spruten sætter ofte efter op i fjæren som en pil. Den kan
bevæge sig lige raskt fremover som agterover. Fremover bevæger
den sig ved hjælp af den store halefinne; armene er da
fremstrakte og samlede fremover hovedet. Agterover bevæger den sig
ved sammentrækning af den løse sæk eller kappe, som omgiver
den; denne kappe er aaben fortil, ved sammentrækning skydes
vandet ud fortil, og dyret meddeles derved en hurtig,
bagover-gaaende bevægelse.
Man kan ofte se blæksprut i indbyrdes kamp.
Undertiden har blækspruten en eiendommelig tilhoielighed
til at gaa paa land. Den lober ret op i fjæren, hvor den ligger
og spruter. I den stille høstnat kan man da høre en smatrende
lyd af de talrige blækspruter, som ligger paa land. En af
officererne ved opmaalingen talte en aften nedenfor sit telt ca. 8 sprut
for hvert skridt i fjæren, saa langt øiet kunde naa.
Naar blækspruten ligger i fjæren, er den ikke sky; selv om
man pirker paa den med en stok, lader den sig ikke afficere.
Kastes den ud i fjorden, vender den straks tilbage op i fjæren.
Det synes, som om den gaar efter lyset. Ved maaneskin f. eks.
er der altid en mængde sprut, hvor lyset falder.
Om dagen gaar den ikke paa land; kun om aftenen og natten.
Fisket er simpelt. Den fiskes enten med «drol», som er en
dræg-formet krog, ca. 8—10 cm. lang med modhager; om selve krogens
stilk vikles rødt tøi; undertiden fæstes lidt agn (sprut) høiere op,
men det er sjelden nødvendigt.
Naar krogen sænkes ned, kommer øieblikkelig den graadige
sprut og kaster sig over den, hvorpaa den hales ind i baaden.
Den spruter først ud en vandstraale, idet den forlader vandet,
men da dette ikke hjælper, kommer dens nødmiddel, blækstraalen.
Ved en let rysteu falder spruten af krogen og ned i baaden.
Blækspruten kan ogsaa krøkes paa den maade, at fiskeren,
staaende i baaden, med venstre haand holder en pinde med en
hyssing i enden, hvortil der er fæstet en strimmel fiskeskind.
Føres dette fiskeskind henad vandskorpen, kommer spruten farende
og griber skindet med sin fangarm, hvorpaa fiskeren med den
anden haand «krøker» dyret og slænger det ned i baaden.
Naar der er mange sprut, kan paa denne maade fiskes saa
hurtig, som man kan nappe ind; 2 å 3 mennesker, ofte
smaabørn, i en baad kan i løbet af faa timer faa baaden fuld. Fiskerne
ser efter en saadan fangst ud, som om de skulde have deltaget
i en kulsjau, paa grund af «blækket», den sorte vædske, som er
sprutet.
Kappen, hovedet og armene af blækspruten er næsten værdi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
