Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEDINGEN HERRED. 365
Aasjordvatn, 38 m. o. h., ligger mellem høie fjelde og er fra
nord til syd 750 m. langt. Der er endel fisk i Aasjordvatn.
Fuglevatn, 163 m. o. h., ligger tæt ved grændsen mod
Nordfolden og har afløb gjennem Helgatelven til Aasjordvatn.
Galtvatn, 266 m. o. h., ligger klemt mellem hoie fjelde. Det
er et rundt vand, 300 til 400 m. i diameter, men deles ved en odde.
Vanderelvvatn, 344 m. o. h., Heimstelelvvatn, 388 m. o. h., og
Synstelvvatn, 409 m. o. h., ligger ogsaa trangt mellem fjelde.
Vasdalsvatn, 119 m. o. h., er et rundt lidet vand, 150 m. i
diameter; det har afløb til Brennviken.
Den største fos i herredet er Botn f oss i Botnelven.
Kyst. Ledingen herreds kystlinje af fastland mod havet
er 174.4 km.
Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 342).
Navnlig i Grøtøsundet er der stærk strøm; ved faldende
vand gaar den her fra nord mod syd og omvendt ved flod.
Havne og an ker pladse. Der er meget god havn ved
Grøtøen; den egentlige ankerplads er nordom Meinshausen med 9
—13 favne" vand, sand og god holdebund. Smaafartøier kan
ankre længere inde mellem Manshausen og Nøstliolmen.
Ankerplads er der ogsaa syd for Manshausen mellem Skorpa
og det lille skjær vest for samme. Dybden er 3—4 favne.
Smaafartøier kan ankre nordøst for Nostholmen. For større
fartøier er en rummelig ankerplads paa flaket øst om Helligholmen,
mellem denne og Nordskotlandet, paa 12—15 favne vand. Paa
de forskjellige ankerpladse er der rum for omtrent 60 smaafartøier;
man kan ligge paa svai eller fortoiet. Fiskerbaade ligger bedst
vestom Gjetøen og Grøtø gaard. Men ved sydlig og sydøstlig vind
er der stærke kastevinde paa sundet mellem Grøtø og Nordskotten
med vekslende byger og stille. Forskjel i flod og fjære er 8 fod.
Ved springtid høst og vaar 9—10 fod. Havnen er altid isfri.
Grøtøsund er den sidste dækkede del af indenskjærsleden,
før man kommer ud paa Vestfjorden. Det har derfor altid
været gjennemfartsled og stoppested ikke alene for dampskibene
langs kysten, men særlig for fiskerne, som skulde til og fra
Lofotfisket. I den barske aarstid, hvori dette fiske begynder,
henimod midten af januar, er det ofte vanskeligt at passere
Vestfjorden for aabne baade, som særlig tidligere omtrent
udelukkende benyttedes til dette fiske. De, som kom søndenfra,
samlede sig derfor i Grøtøsund, hvor de ventede paa godveir til at
komme over. Det hændte saaledes, at der kunde samles optil
500 baade samtidig. Dette antal opgives for 1876, og antal af
baade, som passerede i tiden fra fiskets begyndelse til 14de
februar opgives til 1524.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
