- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
383

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAMMEHØ HERRED.

383

noget mindre bråt, men ligeledes smal eg, hvilken danner den
eneste adkomst til tinden.

Tindebestigeren Carl Hall, som i 1889 gik op fra Skarvik
ad den nævnte eg, lykkedes det at bestige Tilthornet.

Tilthornet har fra sjøen af, dog kun paa et kortere stykke,
udseende som en aldeles isoleret, spids pig. Fra syd af giver
hele det vestre parti af ryggen indtryk af en jevn ryg, hvorimod
nordsiden er langt vildere med lodrette stup, skarpere udløbere
og mellemliggende botner.

Nonstadtind og Storskartind ser ud som hauge af
sammenhobede store stene.

Fra Skarvik gaar et dalfore mellem Huudmulen og
Nonstadtind ind mod Kleppen. Op mod Storskaret er der i dalen
mange steder ur.

Fjeldene paa Ty sneshalvøen, nord for Kotn—Titlvik, har
afrundede former paa østsiden i Tysfjord, paa vestsiden ligger den
store Moldvikdal og talrige mindre dale og gjel, saavel syd for
Tysnes som mellem Moldvik og Titlvik og øst for Titlvik.

Fra Moldvikgaardene gaar Moldvikdalen østover ind mod
vandskjellet. Den nordre dalside er jevn og bråt og delvis
bevokset med lav birkeskog, den søndre dalside er optunget i rygge
med tildels meget steile sider. Hoveddalens bund stiger svagt
østover og ender i en botn.

Sydøst for Moldvikdalen ligger Bogveten, hvor der staar en
anden ordens trigonometrisk varde paa 523 m.s høide. Den
ligger paa grændsen mod Tysfjord.

Sydligere ligger paa grændsen Solbergtuva, 41 (i m., og
Bog-fjeldet, 460 m. Vestligere ud mod havet ligger gaarden Titlvik
lavt, som i en stor botn.

Mellem Moldvik og Titlvik gaar ind mod Bogveten en vid
dalkjedel, der opstykkes i flere mindre, men ganske dybe dale,
som Nordre og Søndre Reindalen.

Nordlig for Bogveten dannes grændsen mod Tysfjorden af
Tysnes(Korsnes)heia, 326 m. høi. Nordligst, øst for Tysnes ud
mod fjorden, ligger Nakken, 137 m. høi.

Ved Tysnes udmunder nogle mindre dale, Bjørndalen og
Aanderdalen, i en større, fladbundet, stenet dalkjedel, hvor
Tgs-nesvatn, 16 m. o. h., ligger. Her er en mindre moræne,
delfølger 30 m. kurven.

Hammerøen er vel egentlig den mærkelige halvø, som mod
nord og vest støder til Vestfjorden og mod sydvest er skilt fra
Lundøen ved Økssund, medens den paa sydøstsiden er skilt fra
fastlandet ved Kaldvaagfjordens fortsættelse og ved
Præsteid-fjorden, medens det hænger sammen med fastlandet kun ved det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free