Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMKRO HERRED.
over Sagfossen ; men opunder fossen staar laksen om sommeren.
Der fiskes med mark i elvene og garn i vandene, leilighedsvis
ogsaa med slug med mark paa krogen.
Storvatn med afløb til Indhavet er rigt paa fisk. Ørret op
til 2 kg. er ikke sjelden, og der er megen ørret paa Vs kg.
Den bider villig baade paa slug og flue; men det almindelige
fiske foregaar med garn.
Omkring vandet er ikke lidet skog; tømmeret kjøres helst
ned paa vinterføre. Ved udløbet af Storvatn er levninger af
en gammel dambygning.
Torpelvatn, Skilvatn og Kaldvaagvatn letter forbindelsen mellem
Torpelvatngaardene, Skilvasbakken og Tveraasen paa den ene
kant og Kaldvaagen, Skjelvaagen og de indre dele af Sagfjorden
paa den anden.
I de større vande er der ørret og røyr.
Svartvatn og Kilvatn bruges til flødning. Disse vande er
mindre rige paa fisk.
Draysvatn og Varpvatn er 0111 vinteren veie mellem denne
del af Tysfjorden og Sagfjorden. Kilvatn letter om vinteren
betydelig fremkomsten fra Omaa, Kvankjønn og Langaasen til
Sor-kil i Hammerø, til Forsaa og Rørvik i Tysfjorden, samt i det
hele mellem disse dele af Hammerø og Tysfjorden.
1 Strømsvatn har sjøen for nogle menneskealdre siden gaaet
helt op. Nu naar den op kun ved storflod.
Vandet er brakvand. Her er ørret, torsk og sei, ogsaa
flyndre og sild.
Elve og vande islægges først i november og bliver ikke
aabne før i mai—juni. Det er snarere til hinder for færdselen,
at vandene ligger saa længe.
Paa det øverste af de smaa vande paa Store Fora ligger
isen hele aaret.
Molnelven paa Tannøen driver 2 huskværne; nedenfor
Mølnvatn vest for Titlvik har før staaet en kværn, som 1111 ligger i
ruiner.
Kyst og havne. Herredets fjorde er tidligere omtalt
(bind I, pag. 344).
Sagfjorden, hvis gamle navn er Rjötangr, optager i sin
indre del Sagelven, og her er noget opøret ved elvens munding.
I den indre del har fjorden nordlig retning og en bredde paa
1.5 km. Der, hvor den bliver bredere, ligger en 0, Steinbakø.
Paa nordsiden, der hvor fjorden boier mod vest, gaar ind en
strøm, som kaldes JRøttangstrømmen, paa nord vestsiden af
Strømsnes-øen. Røttangstrømmen fører ind til den indelukkede fjordarm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
