- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
397

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAMMEHØ HERRED.

397

Aarfugl er eier paa myrerne mellem Kaldvik og Botn samt
söndenfor. Tinr forekommer ogsaa der. Der drives jagt paa ryper,
og det giver enkelte en god biindtægt.

Maaren er efterstræbt, og ligesaa fanges adskillig oter. Hare
er der i mængde paa Tranøhalvøen og paa Ty sneshalvøen. Ræv er
der paa Tysnesheia og syd for Leirvaag, hvor den har været en
stor plage.

Russekobbe i temmelig stort antal har for nogle aar siden
holdt til her inde. Den skaffede befolkningen en indtægt,
da den var let at fange.

Hele Trinnøen med omliggende holmer er fredlyst som
fuglevær. Ved Trinnøen samles om høsten store flokke af
graagaas til trækket sydover.

Ved Tysnes forekommer en magnetjernholdig gneis, strygende
mod sydøst med mægtighed af 3—5 m. Magnetjernet optræder
meget fint fordelt. I Kvidalstuven, syd for Tysnes, ca. 215 m. o. h.,
optræder et 4—5 m. mægtigt lignende leie med samme strøg og fald.

I Hammerø er i 1898 skjærpet paa kobbermalm i fjeldet
Hunde-mulen ikke langt fra det bekjendte Tilthorn. Der er kobberkis
med lidt broget kobbermalm og noget svovlkis i gange. Gaugen
fører magnetjernsten, granat, epidot. Kobbermalm forekommer i
ringe mængde.

I egnene om Tilthorn er der skjærpet flere steder mellem
Sørkil og Titlvik. Jernmalm forekommer i Lillebotn og ved
Kobberstrøm.

En mængde uædle granater forekommer omkring Lille Fora.
Ligesaa er der glimmerplader af noksaa store dimensioner.

Forekomster af feltspat og kvarts er der paa gaarden
Lag-mandsvik i Sagfjorden. Staurolit med cyanit forekommer ved

Rcekvatn.

Fiskeri. Sagfjorden er en god fiskefjord; der findes sei,
torsk, kveite, uer og sild. Sagfjorden har og været en god
sildefjord.

Kystfiske drives i oktober—december paa strækningen fra
Økssundet til Tysnes, Vs mil fra land; havfiske foregaar ikke fra
dette herred. Ved Titlvik kan ogsaa skreifisket give godt udbytte.

Hjemmefisket er vigtigt og tildels godt over det hele. Der
fiskes torsk og sei, uer, flyndre, kveite og sild. Laks fiskes
ved havkanten, lidt ørret i fjordbundene og saa lidt aal.

I Sagfjorden er til sine tider godt fiske om vinteren og
udover vaaren, seifiske udover eftersommeren og nu og da sildefiske.

I Indhavet er der ofte meget tisk; men baade her og i
fjorden kan der om sommeren næsten ikke være fisk; til andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free