Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
NORDI.ANDS AMT.
ligger. Den 15de april 1893 kl. 3 søndags morgen gik et stort
sneskred fra Stortind; det kom ned mellem gaardene Straumen
og Straumsnes og ødelagde 15 huse, dog blev ingen mennesker
eller kreaturer dræbt.
Mellem Bugtendalen og Østerdalen ligger Boratind (Fonntind).
Det er en lang øst til vest gaaende ryg, som paa nordsiden bærer
flere bræer.
Ved Stedfjorden ligger Tømmer aas tinderne, 814 m., paa
vestsiden af Storelvdalen. Tømmeraastinderne omslutter
hesteskoformet bunden af Tømmeraasfjorden og er adskilte ved skar.
Fra toppen af Tømmeraastind er udsigt til Stedtind i øst og til
fjeldpanoramaet i syd og vest. Langt i nord og vest blaaner
Lofottinderne, i nordost sees tinderne mellem Lofoten og
Gravfjord, og nærmere ligger de ytre arme af Ofotfjord med tinder
og rygge. I s}’d er en labyrint af toppe i gruppe for sig, og
her rager Stedtind høit op over alle de andre. Tømmeraastinderne
staar kun ved en eneste eg, der lober lige mod Præsttind, i
forbindelse med de høiereliggende tinder længer syd.
Stedtind ligger paa østsiden af Storelvdalen syd for den
inderste del af Stedfjorden. Denne tinds skraaning mod fjorden
danner en eneste sammenhængende styrtning. Ret nedenunder
høieste top ligger en 80 m. høi gruskegle, dannet af ras.
Stedtind tager sig mest imponerende ud seet fra vest. Den er ganske
flad ovenpaa, som en ambolt eller et «sted», hvoraf navnet skal
komme. Seet fra øst ser den ud som en lang ryg. Stedtind
hæver sig høit over sine naboer omkring Ofotfjord; den kan
tydelig sees fra bryggen i Svolvær gjennem kløften mellem Store
og Lille Molla. Stedtind er ubesteget; der er gjort gjentagne
forsog paa at bestige den, saaledes af Carl Hall i 1889, men
forgjæves. Stedtindens høide er ikke maalt, det heder, at skaret
mellem Stedtind og den sydligere Præsttind ligger i en høide af
996 m., saa disse toppe maa være adskillig over 1 000 m.
Englænderen Howard Priestman, som forgjæves forsøgte at
bestige Stedtind, anslaar høiden til 1 590 m. Den lavere top
paa Stedtind angives at være 1410 m. hoi. Ryggen op til
Stedtind er saa smal, at man kan sidde overskrævs paa den, medens
den til begge sider falder saa bråt af, at man vanskelig føler
sig sikker. Denne overordentlig smale eg fortsætter hele veien
fra den lavere top til de to tilsyneladende smaa trin, som hæver
sig fra det laveste pimkt paa eggen og som er ikke mindre end
10 m. høie.
Fra Stedfjordnes ser Stedtind ud som en symmetrisk obelisk,
der staar paa en lidt bredere basis, 600 m. høi. Tinden har i
virkeligheden ikke form af en obelisk, men er mer som en smal
eg, der gradvis hæver sig fra syd mod nord og pludselig afskjaeres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
