Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
NORDI.ANDS AMT.
I Stedfjorden er kun birkeskog. Der har været lidt furu i
bunden af Stedfjorden, men den er nu udhuggen.
I Tysfjorden er skogen væksterlig; der er lidt furuskog, men
mest birkeskog.
I Mandfjorden er skogen ikke rigtig væksterlig. Der er
furuskog inderst i botnen, ellers birkeskog.
I Grundfjorden er skogen væksterlig; der er god jordbund
for skogen; mest birkeskog, lidet furuskog.
I Hellemof jorden er skogen væksterlig, men den ødelægges
paa enkelte steder af skred; den hugges stærkt til favneved;
deier furuskog og birkeskog.
Finnerne i Hellemobotn drev fiskeri, men meget lidet jordbrug.
De blev saa fattige, at de ikke kunde skafte sig det nødvendige
udstyr til fisket, og de slog sig saa paa at hugge ved i de
tidligere ikke ubetydelige skoge. Veden blev afsat til handelsmænd,
som gjerne betalte med mel og kaffe. Paa den maade blev
skogen stærkt medtagen, og de lange, steile fjeldvægge er nu
nøgne eller sparsomt dækkede med birk og furu.
Fra Tysfjorden sælges meget birkeved, optil 3 000 favne
aarlig; salg af ved er en vigtig næringsvei.
Herredet leverer kun lidt større salgslast og smaatommer og
maa for en del kjobe sit bygningstommer og indredningsmateriale.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 8—9 kr. og for
furu 6—7 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var
14 kr.; dimensionerne var 4 m. langt og 14 cm. top.
Forsaa, Drag og Lysvold er skoggaarde. Der er sagbrug paa
Forsaa, Drag og Storaa. Drag er det største brug; her sælges huse.
I Indre Straumen i Indre Tysfjord har Grundvold skog.
I Grundfjorden er der skog til gaardene Grundfjorden, Raana,
Losvik og Kjær.
I Hellemobotn er furuskogen dels statsskog og dels privat.
M y rer. Paa Drag findes herredets største myrstrækninger.
Store myrer er der ogsaa paa Helland og Forsaa, mest mosemyrer.
I Indre Tysfjorden er der ved Straumen dyrkede myrer.
Paa Kjaarnes er en stor mosemyr og i Ytre Musken endel
mosemyrer.
Der er tor v m y rer paa mange steder, og de benyttes
almindelig i den ytre del af fjorden, hvor torv er det almindelige
brændsel. Furnrødder er hyppige, saa de generer, naar der skal
stikkes torv.
I Grundfjorden og i Hellemofjorden er der ikke torvmyrer.
Paa Korsnes er gode torvmyrer, som benyttes til husbrug.
I Stedfjorden, Indre Tysfjorden, Mandfjorden, Grundfjorden
og Hellemof jorden er m ultemyrerne ubetydelige, eller der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
