Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
NORDI.ANDS AMT.
Vasdalsfjeld, 852 m. høit, paa sydsiden af Læigasvatn; vestlig
for dette ligger Ørnfjeld, 676 m., og ad mod Gratangseidet
Snau-fjeldene, 416 m. Nordlig for Læigasvatn ligger paa grændsen mod
Ibbestad herred Læigastind, 1335 m. høi. Grændsen mod Ibbestad
herred gaar mod øst, i ret linje fra Læigastind over Græsdalen
med Græsvatn, 379 m. o. h., til Rivtinds høieste top, 1450 m.,
og derfra til Snetinds høieste top, 1387 m. Disse tinder har
bræer. Sydvestlig paa Rivtinds fjeldstrækning ligger Bukkefjeld,
1146 m. høit; under dette fjeld kommer Græsdalen mod nord
over grændsen og Bukkedalen kommer fra øst, saa forener do
sig og gaar sydvestlig og vestlig under navn af Vasdalen over
det før nævnte Hartvikvatn, hvorfra der folger en myrlændt
strækning ned til Herjangen. Eiendommelig afsondret ved dale
er de nævnte fjelde Bukkefjeld, Rivtind, paa grændsen af Ibbestad,
og Snetind, paa grændsen af Ibbestad og Bardo.
Det finske navn paa Rivtind er Bassevarre, «Helligfjeld»,
der antages at skrive sig fra, at finnerne tidligere har vist
fjeldet en religiøs ærefrygt.
Grændsen mellem Ankenes herred og Bardo herred gaar
i ret linje mod sydøst fra Snetind tvers over Raudalen, over
Istind, 1463 m. høi, tvers over Isvatn, 814 m. o. h., og derfra
over Bossefjeldene til røs nr. 268, hvilken røs ligger 1097 m. o. h.
Sydvest for Istind ligger Næverfind, 1442 m. høi. Saavel
omkring Istind som Nævertind er der bræer, og paa østsiden af
Nævertind gaar en bræ ud i Isvatn. Raudalen har retning mod
nordost og har afløb til Maalselvens vasdrag.
Sydlig for Bukkedalen og .sydlig for Nævertind er fjeldene
ikke saa høie. Her ligger sydlig for Bukkedalen Næverfjeld,
785 m., og Storebalak, 673 m. Længere sydlig ligger Kuberget,
820 m., og Kobberfjeld, 914 m. Saa følger en skraaning ned
imod den forsænkning, hvori Cirkelvatn, Skitdalsvatn og Nedre og
Øvre Jernvatn ligger. Længer syd er fladere fjelde, saaledes
Store og Lille Haugsfjeld, hvor der sydlig er skraaninger ned mod
Rombaken og Norddalen. Nær den svenske grændse nordlig for
Ofotbanen ligger Bjørnefjeld, 719 m., og nordligere Rundfjeld,
717 m. høit.
Beisfjorden, der gaar ind mod ostsydøst, deler sig i 2 dale,
Skamdalen, som gaar mod syd, og Mølneelvens dal, som gaar mod
ostnordøst. Fra Skamdalen gaar videre i østlig retning sidedalen
Stublidalen, der atter forgrener sig i Sørdalen og Norddalen, hvilke
dale ender som botner vest for bræen Blaaisen.
I Beisfjordens indløb ligger en moræne ved Fagernes.
Udsigten fra Fagernes mod Beisfjorden er vakker. Der ligger
nes efter nes, snart svagt skraanende og skogklædte, snart steile
og urfyldte; i baggrunden blaaner indover mod svenskegrændsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
