Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
437
høie fjelde, enkelte med høider over 1 300 m. og med
sneskavler.
Landet mellem Beisfjorden og Skamdalen i
sydvest og Rom bakfjord en med Rom baken i
nord-ø s t er den halvø, paa hvis nordøstlige side Ofotbanen gaar.
Mellem de ovenfor nævnte dale Stnblidalen og Molneelvens
dal ligger Durmaalsfjeld, 844 m. Østlig for dette ligger den før
nævnte bræ, Blaaisen, hvor den høieste top i bræens midtre del
naar op til 1485 m. Sydlig for denne ligger Storfjeld, 1617 m.
Paa nordøstsiden af Beisfjorden ligger Resmaalsaksla, 970 m.,
og længer mod nordvest Beisfjordtotta, 1 448 m., og fra den gaar
en ryg mod nordvest til Fagernesfjeld, 1270 m. Der er botner
baade paa østsiden og vestsiden af Beisfjordtotta, og den paa
vestsiden fortsætter mod nordvest og nord i Tøttadalen, nær
Djupvik jernbanestation. Beisfjordtotta lader sig neppe bestige
fra syd og vanskelig fra nord. Paa østsiden ligger en botn,
Tøttkraaen.
Fagernesfjeld lober ud i rygge, og mellem disse er botner, og
her ligger kilderne for den elv, som kaldes Taraldsvikelven, der
gaar gjennem det territorium, der nu tilhører Narvik by, og som
før er omtalt.
Nordøstlig for Taraldsvikelv og vestlig for Tøttadalen ligger
Taraldsvikfjeld, 475 m., og østlig op for Tøttadalen ligger
Rombakstøtta, 1 243 m., med botner og steilt affald paa nordsiden mod
Rombaksfjorden. Rombakstøtta er iøinefaldende ved sin
karakteristiske top og ved sin beliggenhed ud mod Rombaksfjorden og
Narvik; den bestiges fra Tøttadalen. Fra den ytre delaf
Rombaksfjorden tager den sig godt ud. Rombakstøtta har, seet fra
fjorden, formen af et neb.
Østlig for Rombaksbotn ligger Middagsfjeld, 818 m., og længer
øst Ytre Sildvikfjeld, 788 m.
Paa vestsiden af Ytre Sildvikfjeld gaar op et gjel eller en
dal, som heder Lilleskaret, og vestlig for dette gaar op Storskaret.
Paa østsiden af Ytre Sildvikfjeld gaar op Ytre Sildvikskar,
der mod sydvest fører over mod Mølneelvens dal, der munder i
Beisfjorden. Østlig for Ytre Sildvikskar kommer ned Indre
Sildvikskar, der fører op til Sildvikvatn, 634 m. o. h., hvilket vand
ligger nordøst for den for omtalte bræ, Blaaisen, hvis nordlige
fortsættelse kaldes Aksla.
Nordøst for Sildvikvatn hæver sig Sildviktind, 1 357 m., med
botner mod nordvest og øst. Lavt nede ligger ur og birkeskog
eller krat, tildels ogsaa græs, men høiere op, over trægrændsen,
er der fast fjeld. Sildviktind er vanskelig at bestige. Det sker
lettest fra sydøst, idet man forst fra Hundalen af følger det store
dalføre, som danner Hundalens ovre sydlige fortsættelse. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
