Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
441
6 km. lang ryg, som falder bråt af ned mod begge dale; den er
i syd begrændset af afløbet for Middagsvatn.
Fra Middagsvatn gaar mod sydvest et navnløst dalføre ned
til Leirvatn, nær Sitasjavrres nordende. Paa sydsiden af dalen
ligger Storrita, paa nordsiden Mæraftesfjeld. Dalsiderne er bratte,
dog kan de til nød gaaes paa de fleste steder.
Fra Skjombotn udgaar endnu et tredje dalføre, nemlig
Vesterskaret, mod vest. Paa sydsiden af dalen ligger Mæraftesfjeld,
paa nordsiden Gangnestind og Frostisfjeldet. Dalen er bred og
dalsiderne tildels stupbratte, særlig de paa sydsiden. Dalbunden
stiger hurtig op til en høide af 500—600 m., men bliver saa
fladere. Fra ca. 670 m. stiger dalbunden raskt op til ca. 900 m.,
men saa sænker den sig igjen. Man kommer da ned i en ny
dal, nemlig den, hvori Kjelvatn ligger. Denne danner en
fortsættelse af Vesterskaret mod vest. Den ligger mellem
Frostisfjeldet i nord og nogle navnløse mindre fjelde i syd. Dalsiderne
helder forholdsvis svagt. Den ender ved Straumvatn. Kjelvatns
overflade ligger 830 m. o. h.
Mellem Vesterskaret i nord, Sørskaret i øst og den fra
Middagsvatn mod sydvest gaaende dal i sydøst og et fra Kjelvatns
østende mod syd gaaende dalføre i vest ligger Mæraftesfjeld. Det
stuper voldsomt bråt ned paa alle kanter. Skraaningen mod
Sneskaret er brattest, og her er der ingen steder muligt at komme
op. Fra nordsiden er fjeldet kun bestigeligt paa et sted. Bedst
er det at komme op paa vestsiden ved Kjelvatn. Fjeldet danner
ovenpaa et brædækket plateau i 1 300—1450 m.s hoide. De
storste forhøininger er i det sydvestre hjørne, hvor opmaalingens
varde staar (kartets NestindJ, 1 442 m., samt det nordvestre hjørne,
som kaldes Mæraftestind’; denne er ca. 1 350 m. høi. Den staar
med lodrette vægge mod nord og øst og ser imponerende ud fra
fjorden. Fra Mæraftesfjeld gaar ned 5 bræer, af hvilke de 3
kommer fra et fælles firnomraade. Den ene, Nordre
Mæraftes-fjeUlbræ, gaar ret mod nord nedunder den lodrette østvæg af
Mæraftestind; den sees godt fra sjøen. Den anden, Ostre
Kjel-vasbræ, gaar mod nordvest ned til østenden af Kjelvatn. Den
tredje, Søndre Mæraftesfjeldbræ, gaar ret mod syd ned i dalen
mellem Mæraftesfjeld og Storrita. De to andre, som har hver
sit firnomraade, er meget mindre end de tre første. Den ene,
Sneskarbræen, gaar mod øst og er ganske kort; dens ismasser
falder nedover den stupbratte fjeldskraaning ned i Sneskaret,
hvor isstykkerne snart smelter. Den anden, Middagsvasbræ, er
en liden botnbræ, som gaar mod sydøst ned mod Middagsvatn.
Den ender i en betydelig høide oppe paa fjeldskraaningen,
hvorfra dens ismasser styrter ned over fjeldsiden.
Mellem Skjomenfjord i øst, Vesterskaret og dets fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
