Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
NORDI.ANDS AMT.
gjennem et ca. 300 m. bredt, steilt skar ; det er vist saavidt isen
i bræfronten ikke ramler udover. Foran bræen ligger en mindre
endemoræne.
I botnen paa nordsiden af Reintind, der bestaar af to ved
siden af hinanden liggende botner, er to brede botnbræer og
gjennemsat af sprækker i alle retninger. Botnerne aabner sig
mod nord, mod Sommerskaret og Eiterdalen.
Syd for Reintind kommer ned en stor isbræ, Reintindbræ,
som gaar fra sydvest til nordøst. Reintind falder overmaade
steilt ned mod bræen. Den ender i vel 650 m.s høide o. h.
Denne bræ har usædvanlig store ende- og sidemoræner, vistnok
de største recente moræner, som findes i vort land.
Sidemorænen paa nordsiden er omtrent 100 m. høi.
Efter fotografier fra 1883 og 1906, tagne fra Elvegaard, har
bræen gaaet betydelig frem fra 1883. Længden er forøget
med antagelig 2—300 in., og bredden er paa sine steder forøget
med 1/4. Nogle hundrede m. fra fronten var bræen henimod
dobbelt saa bred i 1906 som i 1883.
Den mærkeligste af Frostisens bræer, som gaar mod øst ned
i Skjomenfjord, er faldjøklen Frostisbræen, der før er beskrevet
(bind I, pag. 142). Den gaar først bråt ned fra den isdækkede
flade i en dal mellem Reintind og Gangnestind og er her ganske
smal, vel 1 km. Men saa kommer den igjen ned paa en flade,
og her vider den sig betydelig ud. Fladen er sadelformet, med
meget svag heldning. Sadelens ryg gaar fra vest til øst. Paa bræen
ind mod Gangnestind er bræen lavere end ellers, og her ligger
et lidet vand uden synligt afløb mellem isen og fjeldet.
Heni-med fronten er bræen stærkt opsprukket. Nogle sprækker gaar
fra nord til syd langs fronten, andre lodret derpaa. Sprækkerne
er optil 4 m. brede. Isen bliver paa den maade opdelt i blokke
10 til 20 m. lange og brede. Fra bræen falder fjeldet stupbrat
1 fjorden; kun længst i nord er der lidt fladt land ved sjøen,
hvorpaa gaarden Frostis ligger. Isen sees fra fjorden som en
2 km. lang væg.
Paa 3 steder raper der ud is. Det ene sted, hvor isen
styrter ned længst i nord, er vest for husene paa gaarden
Frostis og kaldes Det nørste rap. Isen i høiden gaar her ned til
475 m. o. h. Her raper kuu mindre ismasser ud. Al is paa
nordsiden af den nævnte sadels ryg kommer hid ; det er det
meste af bræens is. Alligevel falder der mindre is end paa de
andre steder, da afsmeltningen fra overfladen er stærkere her
end i de høiere liggende rap længere syd.
lVa km. længere ind i fjorden ligger Storrapet, og Vs km.
længere ind ligger Lillerapet. Dette er det sydligste sted i Norge,
68° 13’, hvor bræis naar ned til havet. Udi august vil de ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
