Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
NORDI.ANDS AMT.
Disse vande og elve ligger i nord—sydlig retning.
Straum vatn har afløb i sydenden gjennem en nogle
hundrede meter lang elv, som gaar mod vest ud i Bokvatn, et
ganske betydeligt vand, 4—5 km. langt og halvparten saa
bredt-Det har afløb paa midten af den vestlige side; dette afløb er
kanske ikke mere end 100 m. langt, gaar i vestlig retning og
munder paa østsiden af det største af alle disse vande, Gjeitvatn,
ca. 7 km. langt og 1—2 km. bredt. Dets afløb gaar ud af
sydenden, og dets betydelige vandmasser styrter sig gjennem en høi
fos ned i Leirvatn, som er ganske lidet. Dette har igjen afløb
til Sitasjavrre, hvoraf den største del ligger i Sverige. Dette
vasdrag faar et tilløb fra Kjelvatn ved sydranden af Frostisen.
Det er kun 4 km. langt og ligger i østvestlig retning. Det
modtager en stor del af smeltevandet fra Frostisen og fra bræen paa
Mæraftesfjeld. Dets aflob er meget kort, danner en høi fos og
falder ud i Straumvatn. Et andet tilløb er elven gjennem
Tver-dalen, som falder ud i Leirvatn.
Kjelvatn ligger i en høide af 830 m. o. h., Isvatn i en
høide af 760 m. o. h. Straumvatn, Bokvatn og Gjeitvatn ligger
alle i samme høide og lidt lavere end Isvatn. Sitasjavrre ligger
i en høide af 616 m. o. h. ifølge de svenske karter.
Kjelvatn og Bokvatn var islagt den 21de august 1906, og
de gik sandsynligvis ikke op det aar.
Frostisen ligger saaledes over vandskjellet mellem den
Botniske bugt. og Atlanterhavet, nær det sidstnævnte hav. Fra
vanskjellet nord for Isvatn til Ofotfjorden er der 12—13 km.
Fra det sannne vandskjel til den Botniske bugt er der 385 km.
Paa Munchs kart var Isvatn ved Frostisen aflagt med afløb
til Melkedalen i Ædfjorden, hvorved der paa kartet blev en lang
række vande.
Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 345).
Jordsmonnet er sandholdig muldjord og undertiden ler.
Om jordsmonnet i de enkelte dele af herredet kan oplyses:
Ved Elvegaard og i hele Skjomendalen er der sandjord, naar
undtages enkelte myrer i havnegangen.
I Sørskjomen er der sandblandet ler, udtagen paa gaarden
Laborg, hvor der er myrjord.
I Ytre Skjomen er sandblandet ler med undtagelse paa
Len-geneshaug og Hellervikos, hvor der er myrjord.
Gaarden Virek udenfor Skjomen har sandjord.
Haakvikgaardene med Skjomnes har ler.
Haakvikdalens gaarde har muldjord.
Emmenes og Ankenesgaardene har lerblandet muldjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
