Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
453
Dele af Græsdalan, paa grændsen af Ibbestad, Ricovagge, og
Bukkedalen, Harvisvagge, har dyrkbar jord. Paa nordsiden af
Rombaksfjorden ved Trældal, Hergot og Nygaard vil ogsaa
adskilligt land kunne dyrkes. Ved Haakvik er ler af god beskaffenhed.
Haakvikdalen, saavel det øvre som nedre parti, kan vistnok
med fordel dyrkes, ligesaa østskraaningen af Ankenesfjeldet mod
Narvikbugten.
Den indre del af Beisfjorden har ogsaa dyrkbart land.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal
jord til 50 kr., og at opdyrke 1 maal antages at koste fra 20
til 80 kr. Herredsstyrelsen mener, at der findes omtrent 4 000
maal udyrket, men dyrkbar jord, og den har været benyttet
mest til skogland og havnegang, endel som slaatteland. Der er
1000 maal større myrstrækninger, der lader sig nyttiggjøre.
Noget nyland er opbrudt i senere tid.
1 Ankenes er hjemmehavnene ikke saa rige som i
Evenes, men dog gode; mindre gode er de i Skjomen. - Der er nogle
sætre i Skjomen.
Beiterne er i Skjomen gjennemgaaende tarvelige, om der
end i Sørskjomen findes endel foder i græslierne. Efterat
kjørene er sluppet paa beite, vil derfor melkeproduktionen i
Skjomen minke, ofte i betragtelig grad. Der berettes saaledes
fra Elvegaard, at kjør, som om vinteren melker optil 8 å 9
liter i maalet, kun giver et par liter paa beite.
Ved Herjangfjorden er der daarlig havn, medens der i
Her-jangsmarken er god havnegang. Den største del af høet
indvindes her paa myrstrækninger og fjeldslaatter. Fjeldbeite for
rensdyr findes spredt over hele distriktet.
K r e a t u r h o 1 d samt f j æ r k r æ i Ankenes herred :
1900. 1900. 18’JO.
Uden Narvik. Med Narvik.
Heste . . . 291 355 215
Storfæ . . 1247 1297 1391
Faar . 1658 2 529
Gjeter . . 548 608 658
Svin . . . 164 177 169
Rensdyr . . . 270 270 256
Høns . * . . . 1161 1300 682
Kvæget er stedegent, enkelte steder blandet med kvæg fra
Steigen og Maalselvdalen.
Ankenes havde i 1905 2 meierier, Herjangens meieri fra
1895 og Haakvikbugtens meieri. Ved Herjangens meieri indviedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
