Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
NORDI.ANDS AMT.
Strækningen uord for Ofotfjorden og vest for
Bogen med Strand vatn grændser mod nord til Ibbestad og
Trondenes herreder i Tromsø amt og mod vest til Lødingen
herred.
Vestlig paa grændsen mod Lødingen ligger Ramnesjjeld, 362
m. høit, for størstedelen mosgroet.
Længer nordlig ligger paa grændsen mellem Evenes,
Lødingen og Trondenes Skarskollen, 416 m. høi, og længer ostlig paa
grændsen mod Trondenes Bjørn aasen, 129 m. Disse koller og
aaser har retning mod syd, og mellem dem ligger vande med
myr og birkeskog.
Forsænkningen øst for Høgaasen, 236 m., og langs
Lavangs-vatn kaldes Lavangseidef, og her fører vei over fra Eveues t-il
Lavangsf j orden.
Østlig for Lavangsvatn, 3 m. o. h., ligger Langvatn, 17 m.
o. h,, og mellem disse to vande og sydover til Evenes kirke er
der myrlænde og birkeskog over en forholdsvis flad strækning.
Længer øst hæver landet sig i en række toppe fra syd til
nord; sydligst ved fjorden ligger Liakollen, 359 m. høi, saa
følger en forsænkning, som fører mod øst til Osvatn, 48 m. o. h.,
gjennem hvilken forsænkning der fører vei; saa hæver sig igjen
landet i Snaufjeld, Fjeldaksel fjeld, Grønlifjeld, Nippetind og
Hue-toppen, som er den høieste, 643 m.
Fra Grønlifjeld og Fjeldakselfjeld er der udmærket udsigt
saavel mod vest som op til de østenfor liggende høiere fjelde.
Østlig for disse fjelde kommer ned Laksaaens dalføre med
Grønliaksla, 207 m., og Ørntuva, 247 m., i vest og Laksaafjeld,
300 m.
Laksaaen har nordlig sine kilder under den 1 012 m. høie
Rismaalstind paa grændsen mellem Evenes, Trondenes og Ibbestad
herreder.
Østlig for Laksaadalens øvre del er der høit land. Her
ligger Dragvikfjeldet med Storetind sydligst, 788 m. høi, og den
meget hoiere Lilletind, 1 137 m., en eg med bræ paa nordsiden.
Lilletind eller Lille Dragviktind kaldes saa af befolkningen,
skjont den er 349 m. høiere end den sydligere fjeldtop Storetind
eller Store Dragvikfjeld.
Fra Lilletind er storartet udsigt til alle kanter. Den
bestiges nogenlunde let, efterat sneen i juli og august maaned er
forsvundet paa dens søndre skraaning. Den bestiges fra gaarden
Dragvik; man gaar nedenfor Storetinds vestlige skraaning og
kommer derpaa gjennem det mellem begge fjelde liggende gjel
op paa Lilletinds søndre afskraaning.
Øst for Lilletind ligger Niingen, 1 074 m. høi, og under og
mellem disse tinder ligger en meget dyb botn med et vand, Rogn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
