Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
475
som den omgivende kvartsrige glimmerskifer. Denne granit holder
lidt broget kobbererts, kobberkis, svovlkis eller magnetkis i smaa
øine; indsprængt kis er der ofte i skiferene i nærheden af
fund-punkterne.
De gamle har snart maattet opgive driften paa grund af
liden tilgang paa smelteværdig malm. Men befolkningen har
den tro, at der er ukjendte, meget rige gruber.
Sagnet om disse gruber er før omtalt (bind II, pag. 140),
men det gjengives her, saaledes som det er berettet af cand.
real. Adolf Hoel, med tilføielser om de besynderlige skjærpninger,
hvortil sagnet har givet anledning.
Der drives megen uforstandig skjærpning i Nordland, saa
eksemplet skal her meddeles.
Sagnet lyder slig:
For ca. 300 aar siden boede paa ßalsnes i Ballangen en
franskmand (nogle siger en danske) ved Navn Bal. Baade
Balsnes og Ballangen har navn efter ham. Han havde tre
kobbergruber. Den ene skulde ligge i Ballangen, hvor der er levninger
efter en smeltehytte. Om de to andre ved man ikke, hvor de
var; men disse skulde være de største og overmaade rige. Bal
var en eneraadig og grusom mand, særlig mod flytfinnerne. Han
tog uden videre deres ren og benyttede dem til at kjøre malm
fra gruben til sjøen. Han drev endvidere ofte jagt paa tamren
og dræbte flere finner. Tilsidst blev hadet til ham saa stærkt,
at man dræbte ham ved at binde ham mellem fire heste, som
sled ham istykker. Finnerne var da bange for, at det skulde
blive paa samme vis som før, hvis gruberne skulde blive
gjen-optaget. Derfor svor de paa, at de skulde kaste igjen hans
gruber hvert aar i 50 aar, hver gang de paa sine vandringer kom
forbi der. Endvidere udbredte den tro sig blandt dem, at den,
som aabenbarede, hvor gruberne var, skulde blive dræbt af en
ond aand.
Dette sagn mener folk deroppe er paalidelig^ hvilket ogsaa
vil vise sig af følgende beretning:
Paa Smalnesbugten i Skjomen boede en finnekone Karen.
Hendes fader havde sagt hende, hvor den ene af Bals bortgjemte
gruber var. Den skulde være i græncisefjeldet Storrita paa
østsiden af Sitasjavrre og 6 timers gang fra nærmeste gaard
Skjom-botn. Hun besluttede, trods den straf, hun kunde vente, at
skjærpe og indviede en norskamerikaner i hemmeligheden, og
sammen med ham og sin mand drog Karen ved Michaeli tider i
1901 afsted for at søge efter gruben. Paa fjeldet blev de
overfaldt af snestorm og holdt paa at fryse ihjel, saa de maatte
vende med uforrettet sag.
Aaret efter, i 1902, lykkedes det hende at interessere ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
