- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
494

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494

NORDI.ANDS AMT.

sydvestlig for Sneisvatn, 19 m. o. h., i Sneisdalen ligger Sneistind,
741 m. høi.

Sneisvatn modtager tilløb fra 3 vande, som ligger i botner
sydlig for den før nævnte Bukketind, og disse 3 vande kaldes
Trevøtn og har høider paa 580, 554 og 549 m. o. h. Østlig for
Norddalen, men vestlig for Hokfjord, ligger Aarnipen, 704 m. høi.
Fra Kanstadfjorden gaar ind en næsten helt lukket fjord, som
heder Erikstad f jorden, og mellem denne, Kanstadfjorden og
Hok-fjorden ligger en halvø, hvor det høieste fjeld heder Svendskrona,
354 m. Erikstadfjordens dal bøier mod vest og heder
Lilledalen og ender i botner; i den høieste af disse botner ligger
Bukkestadvatn, 553 m. o. h. Østlig for Erikstadfjorden, men vest
for Kanstadfjorden, ligger Erikstadf jordfjeld med mange høider,
den høieste top, 395 m., ligger syd for Stordalen. Denne dal
gaar fra Kanstadbotn i vestlig retning op til Nedre Stordalsvatn,
167 m. o. h., hvilket, ligesom det høiereliggende Øvre
Stordalsvatn, ender i en botn.

Kanstadfjorden spærres ved Kanstad af en moræne, saa at
der kun bliver en smal strøm, Kanstad strømmen, og indenfor denne
moræne kaldes fjorden Kanstadbotn; i den nordligste del er
fjorden opøret, og herfra fører, som tidligere berørt, et lavt eid over
til Eidet mod nord.

Fra bunden af Kanstadfjorden gaar mod vest og nord 3
dalforer, hvoraf de 2 vestligste, Østerdalen og Eidedalen, fører
over til Gullesfjordbotn og til Eide i Gullesfjorden. Hoiden for
begge dalfører er omtrent 67 m. Østerdalen er mindre benyttet
som færdselsvei.

Det tredje dalføre, Heggedalen, fører med en høide af ca.
410 m. over i Vasvikdalen.

Landet øst for Kanstadfjorden og vest for Tj
el-sund støder mod nord til Kvæfjord og Trondenes herreder.

Mod nordnordøst gaar fra Kanstadbotn en lang dal,
Heggedalen, med bratte sider. Grændsen mod Kvæfjord gaar rundt denne
dal først over Furuhaugen, længer nord over Kvandalstind, 607 m.,
og saa videre nordlig over en ryg, indtil den 883 m. høie top,
som ligger paa Vasvikeggen, hvilken sidste fortsætter nordlig i
Kvæfjord herred mellem Vasvikvatn i vest og Lysaadalen i øst.

Østlig for Heggedalens nordlige del, nordvest for Fiskefjord,
naar Snefjeld 1011 m.; den nordøstlige skraaning er næsten helt
dækket af en sammenhængende snebræ.

Paa østsiden af Kanstadbotn gaar op nogle smaadale,
Olderdalen og Kobberdalen, og saa følger mod syd et vidtstrakt i høiden
fladt fjeld, Kanstadfjeld, der sydlig løber ud i Nordfjeldaksla, 345 m.
Længere syd er der en forsænkning over Kaaringsvøtn, 62 og 132
m. o. h., og sydlig for disse hæver sig Lødingsaksla, en langstrakt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free