Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØDINGEN’ HERRED.
505
slaatteland ved at afgrøfte de nærmest gaarden liggende
myr-partier.
Myrerne paa Offersø, flere af øerne paa sydøstsiden af Selsø
og enkelte af Svellingsøerne lader sig vistnok opdyrke.
Aar stein-Skjærvø, Hustad-Skjærvø, Alpøen og Kvaholmen med
omliggende øer vil neppe blive gjenstand for dyrkning eller beboelse,
da der ikke er havn. Kvaholmen har vistnok været beboet et
par aar, men beboerne flyttede bort, da stedet ofte i mange
uger ad gangen var afskaaret fra forbindelse med irden verdenen.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 30 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 30 å 50 kr.
Havnegangene er af forskjellig beskaffenhed. I
Vestbygden, det vil sige i Oksfjord og Kanstad f jorden, er der gode
havnegange, omkring Lødingen er de daarlige. Omkring
Miklebo-stad er havnegangene gode.
Der er gode udslaatter baade i Hol og i Øksfjord.
I enkelte af dalene er ganske gode udslaatter, saaledes i
Heggedalens sydligste del. Ogsaa i Heggedalens nordligste del
er god græsmark, der af og til benyttes som renbeite.
1 Ædfjord er hjemmehavnene tilstrækkelige.
Gode fjeldbeiter er der i Melkedalen og ved Ædfjorden.
Fjeldslaatter er der i Melkevaslien og Hjartvaslien i Melkedalen,
desuden i Gulliklien paa gaarden Vorset.
Kreaturhold samt f j æ r k r æ i Lod ingen herred
1900. 1890.
Heste .... ... 223 202
Storfæ ... 1 552 1 614
Faar .... . . .2 291 3 150
Gjeter . . . 684 893
Svin .... ... 85 94
Rensdyr . ... 427 38
Høns .... 904
Ænder — 2
Kjørene er dels stedegne, dels blandet med ayrshire og med
kjør fra Maalselvdalen.
Tjeløen har gode beiter, men dog adskillig bedre for faar
end for kjør, da det ikke er godt muligt at anlægge meieri. Salg
af kjød maa være det vigtigste, og da er sauen fordelagtigst.
Melkeproduktionen er i de senere aar øget lidt, men salg af
melk har liden betydning.
Der sælges kjør, kjød og smor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
