- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
507

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LØDINGEN’ HERRED.

507

stedet inden bygden, var i 1900 for birk 12 kr. og for furu 10 kr.
Middelprisen pr. tylvt bygningstommer, 8 " ved roden, var 18 kr.

Skoggaard i Ædfjord er Ovre Melkedalen.

Gjennem Heggedalselven flodes i flomtiden adskillig birkeved.

Myrer. Meget store myrstrækninger er der ikke, men der
er adskillig myr. saaledes omkring Kanstadbotn.

Større myrstrækninger er der ogsaa ved Vaaje og Tofte samt
paa Barøen. Her kunde vistnok mere myrland opdyrkes.

Paa Offersø kan myrerne til sine tider være vanskelige at
passere.

Langs den sydlige kystrand paa sydsiden af Oksfjord er der
myrer, dog ikke meget store. Større myrer er der ved Ytterstad
og omkring Saltvatn.

I Kongsvikdalen er forholdsvis fast myr, farbar overalt i tørre
sommere. Den er neppe dyrkbar, da den ligger 250 m. o. h. og
veirhaardt.

I Ædfjord er der større myrer i Melkedalen ved den nedre
ende af Store Melkevatn og paa sydvestsiden af Sjursvatn.
Desuden er der en myr, Ronkamyra, paa gaarden Langaasen og en
myr paa gaarden Djupaas. Myrerne her er muldmyrer, skikkede
for dyrkning.

I Lødingen er der mange torvmyrer, hvor torv let kan
skjæres, men større torvdrift foregaar ikke; der skjæres torv til
husbehov.

De allerfleste gaarde har noget torv, og torv er almindelig
benyttet til brændsel. En familie betaler aarlig 6 kr. i jordleie for at
skjære den torv, de behøver, f. eks. paa Lodingen præstegaard.

I Ædfjord er der torvmyrer ved Store Melkevatn og Sjursvatn,
men de benyttes ikke.

Multemyrer er der paa mange steder, f. eks. paa Offersø
og Selsø.

Gode multemyrer er der paa Barøen, ved Vaaje og Tofte. De
fleste bær koges til multegrød og sendes sydover, men en del
sælges til bygdens folk og ikke mindst til Lødingen.

Paa Miklebostad samles endel multer.

Gode multemyrer er der paa heierne langs Oksfjordens østre
bred, men der samles intet.

I Ædfjord er der multemyrer spredt over det hele. I 1906
solgtes 4 sirupsfustager multer derfra.

Jagt. I Lødingen er der bjørn, ræv, hare, fjeldrype og
dalrj-pe, jerpe, tiur, aarfugl, jerv og oter. Der jages rype, ræv,
bjørn, hare, oter og sæl.

Der sælges aarlig nogle tusen ryper.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free