- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
533

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VAAGAN HERRED.

5.33

sækkedal, der omkran dses af Jomfrutinderne, Natmaalstuva og
Blaatind, 597 m. høi. Blaatindens ryg fortsættes mod sydost til
Fløifjeldet, 569 m. o. h.; det ligger over Svolvær.

Dalen paa nordsiden af Jomfrutinderne heder Stormsletdalen,
og er som Jomfrudalen en mørk, trang fjelddal med bratte, bare
fjeldsider.

Dalføret fra Vestpollen gaar mod vest fra Vestpollkjønna laugs
Lakselven og videre i vest ind i Gimsø herred til Vatnfjorden.
Dalbunden er myrlændt, især paa nordsiden af Lakselven. Dalen
er en meget benyttet færdselsvei mellem Østnesfjorden og den
ytre del af Lofoten, især under vinterfisket. Er det daarligt
fiske paa udsiden af Lofoten, og hindrer veiret en seilads rundt,
saa kjøres baade og fiskeredskaber fra Vatnfjorden i Gimsø
herred til Vestpollkjønna og Vestpollen. Da her ingen vei er,
har denne transport sine vanskeligheder.

Svolværfjeldene, det vil sige fjeldene mellem Svolvær,
Svol-værvatn, Hellsætervatn og Husvaagen, er ikke særlig høie, men
har alpeformer. Den høieste top er 604 m. og ligger straks
nordøst for Blaatinden, 593 m. Disse fjelde er meget forrevne,
saaledes særlig omkring Fløifjeldet, Blaatinden og Store Jomfrutind.
Den sidste top er neppe bestigelig, maaske fra nordsiden. De
øvrige høie toppe er alle bestigelige. En isoleret fjeldtop, som
ligger omtrent midt paa skraaningen mellem den østlige bugt af
Garnosen og Fløifjeldet, heder vel egentlig Svolværjuret, medens
Svolværgjeita paastaaes at være det oprindelige navn. Denne
karakteristiske top sees tydelig fra Svolvær havn over ryggen
mellem Fløifjeldet og Blaatinden og er vel kjendt af alle, der
har været i Svolvær. Toppen fortoner sig fra Svolvær som en
mands og en kvindes figurer, hvorfor man i nyere tid har
benævnt dem «det elskende par», ogsaa Faust og Margrethe.

«Djævleporten» eller «Bruskaret» er en aabning i eggen
straks syd for top 488 m. høi (nord for Fløifjeldet) og dannes
derved, at en stor, flad stenhelle dækker over den trange kløft
som en slags port.

Vestpollkjønna og Lakselvens dalfører adskiller høideryggen
mellem Rundfjeld og Grønfjeld fra den nordlige grændseryg mod
Gimsø.

Lakselvens dalføre gaar som et lavt eid over til
Vatnfjorden. Sydlig op for Lakselvens dalforer ligger under
Grønfjeld Kvandalen, og paa grændsen mod Gimsø Kudalen.

Grændsen mellem Vaagan og Gimsø gaar i nord og syd
tvers over eidet mellem Ternvatn, 15 m. o. h., i Vaagan og
Storvatn, 13 m. o. h., i Gimsø.

Imellem Lakselvens dalføre og Mørkedalen i Gimsø ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free