- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
534

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

534

NORDI.ANDS AMT.

en grændseryg med toppene Breibladet og Storbladet, hvilken er
omtalt under Gimsø herred.

Nordlig for Vestpollkjønna kommer ned sækkedalen
Kvitfoss-dalen, hvis vand ligger 317 m. o. h. Paa de rygge, eier
oui-krandser dalen, ligger vestlig som grændsefjeld mod Gimsø
herred Toskmajen, 760 m. høi, nordlig Breitind, 818 m. høi,
grændsefjeld mellem Vaagan, Gimsø og Hadsel herreder; paa
ryggen, paa dalens østside, ligger Kvittinden, 691 m., og
Kisberg-tinden, 658 m. høie. Paa en sideryg mod sydøst fra Kvittinden
ligger Glaamen, 572 m. høit, op til Dalhaug i Østnesfjorden.

Vestlig for Østnesfjorclens bund i høiderne 292 m. og 468
m. ligger i en botn Natmaalsvøtn og nordlig for disse
Durmaals-tind, 818 m. høi, grændsetind mod Hadsel.

Paa et lidet vand vest for Natmaalsvatn var i de sidste
dage af august 1896 isen saavidt begyndt at løsne fra land,
ligesom der laa omkring vandet et par mindre snefonner, der
vistnok ikke gik bort det aar. I disse strøg omkring Kvittinden
pleier sneen at lægge sig temmelig høi, saa den i almindelighed
ikke fuldstændig gaar væk fra fjeldene før i slutningen af august.
Overalt ellers pleier sneen i fjeldene at gaa bort i slutningen af
juni og en maaned tidligere vecl kysten.

Higra v sei det mellem Østnesfjorcl og
Higravs-fjord deler Østvaagø i to dele. Higravseidet er lavt og
myrlændt og en 3 km. lang vei fører over samme; den nordlige
halvdel af eidet ligger i Hadsel.

Det mærkelige eicl, der med en høicle mindre end 30 m.
deler den vilde Østvaagø, begrændses i Vaagan herred i A^est af
Sautind, 635 m., medens paa østsiden bratte fjeldsider stiger op mod
Higravst inden, 1161 m.

Landet øst for Higravseidet begrændses i øst af
Øihellesund og Raftsundet. Sydlig ligger her paa halvøen mellem
de nævnte sunde og Østnesfjorden en høi, vild fjeldryg meel
side-rygge, botner og bræer. Ryggen har op for Følstad en høide af
275 m., stiger saa til 395 m. og naar saa i Bulten til 820 m.
og i Langstrandstinderne til 1 062 m. Syd for Ruiten ligger en
smal bræ, 0.3 km.2 stor, med afløb gjennem Eiteraaen. Saa
følger paa hovedryggen Langstrandstinderne og Børhoptin derne,
941 m. høie.

Paa den sydøstlige side af ryggen, ligesom fra Ruitens ryg,
gaar der siderygge, og mellem disse siderygge og hovedryggen
ligger en række smaabræer, hvoraf de største er 0.6 km.2 (bræ
ved Snoskaret, 0.2 km.2 og 0.4 km.2). Ogsaa paa vestsiden
eider bræer, den største ligger paa vestsiden af Langstrandstinderne,
0.7 km.2 Under Bor hoptin derne er en stor ægformet dal, hvori
Børhopvatn ligger, kun 3 m. o. h., saa at fjeldet her styrter sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free