Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED.
5.33
900—1000 m. ned imod vandet. Rørhopvatn danner grændsen
mod Hadsel herred.
Østpollens korte dalføre, der vender mod Østnesfjorden,
omgives af Langstrandstinderne og Rørhoptinderne, og nordlig
ligger her i høiden Gjeitgaljartind paa grændsen mod Hadsel.
Imellem Østpollen og den nordenfor liggende Lilandsdal naar
Lilandstind 1034 m. Oppe i Lilandsdal og omkring Gjeitgaljartind
og Lilandstind er der snefonner og smaa bræer.
Den paa Hinnøen liggende del af Vaagan herred har
noget lavere fjelde. Fra Pundsletvaagen gaar nordlig et dalføre om
Vatnvaagsvøtn til grændsen mod Hadsel. Nordlig for
Pundsletvaagen hæver landet sig i rygge. Her ligger østlig en ryg,
hvor Holandstinderne naar op til 550 m. og Vatnvaagtinderne 711
m. paa grændsen mellem Vaagan, Hadsel og Lødingen herreder.
Østligere ligger Vastinderne, 006 m. og 561 m. høie, i grændsen
mod Hadsel, og Stortind, 654 m. hoi.
Paa grændsen mod Hadsel og Lødingen herreder har
fjeldene formen af alper. Fjeldet har lavt nede løvskog, krat og
græs, længer op mos; kun de høieste dele og de bratte sider
er helt nøgne.
Vestlig for Vatnvaagtind ligger Nipen, 592 m., paa grændsen
mellem Hadsel og Vaagan.
Vestlig for Vatnvaagtinderne, skilt fra disse ved den
sække-dal, hvori Vatnvaagvøtn ligger, kommer fjeldene op for
Diger-mulen, hvor Nordre Snøtind op for Vatnvaagvatn ved varden har
en høide af 640 m.
Sydover mod Digermulen aftager fjeldene i høide; her
ligger Blaakol, 380 m., og paa denne i en høide af 346 m. er en
bekjendt turisthytte med pragtfuld udsigt mod øst og syd til
Vestfjorden og fastlandet.
Ved foden gaar det trange Raftsund, og paa den anden
side af sundet, kun et par kilometer borte, reiser sig en kjæde
med tinder, tydelig og malerisk delt i enkelte grupper. Alle de
vilde tagger, rygge og pigger med sine snegesimser, hængebræer
og blaa iskløfter synes saa nær, at man kan tage i dem. Dristig
rager de sorte taarn op mod himlen og gaar nedad over i
rigelig grønklædte, om end steile og stenede lier, som stiger op
fra havet. Den hele vestlige horizont indtages af denne
uforlignelige række. Toppenes høide gaar op til over 1 000 m., men
fjeldene gjør helt igjennem et indtryk som de høie Alper. Op
til omtrent 500 meter over havet er alle former tilrundet og
poleret, men siderne af disse gabbrofjelde er steile. Ovenfor
denne høide bygger der sig op tagger og naale, saaledes som de
dannes ved forvitringen. Ved foden af fjeldene er der endnu
birkekrat, men uanseligt; derimod er græsvæksten og mose-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
