Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 NORDI.ANDS AMT.
væksten hyppigere. Overalt paa afsatserne og trinene har
vegetationen fundet plads og danner med sit friske grønne en
mærkværdig farvekontrast til de brunsorte gabbroer og til
snemarkerne og bræerne, som paa skyggesiderne strækker sig langt nedover.
De mindre øer. Skraaven, 9 km. sydsydøst for Svolvær,
ligger imellem Hola og Vestfjorden, med sit bekjendte fiskevær.
Den største ø naar i Skraavfjeldet 281 m. Nordøstlig ligger
den 84 m. hoie Hatviktuva, benyttet som fiskemed. Sydvestlig
paa hovedøen ligger Stabben, 149 m.
Desuden hører til Skraaven flere mindre, delvis bebyggede
smaa øer, hvoraf Hjemøen eller Heimvære er den vigtigste.
Skraaven og dens havn er nærmere omtalt under fiskevær.
Øen har ikke de elegante former, som naboøerne Lille Molla og
Store Molla, med rygge og tinder, thi Skraavenøen er mere
klumpet og rund, enten det nu kommer deraf, at den bestaar af en
granitisk steil og ikke som naboøerne af gabbro, eller det er
fordi den er lav, saa den ikke under istiden har raget op som
en nunatak, hvad Lofotens tinder vistnok har gjort.
Skraavfjeldet er paa vestsiden tildels bedækket med
stor-stenet ur, paa øst- og sydsiden er der paa de fleste steder
ufarbart; fjeldet ligger gjerne bart i dagen. Stabben ligger isoleret
og har kegleform.
Lille Molla, nordøstlig for Skraaven, har Lofotfjeldenes
sædvanlige fonn, forsaavidt som fjeldene danner rygge omkring
botner. Øen falder meget steilt af mod vest og syd.
Sydligst gaar ryggen, med en høide op til 537 m., i vestlig
retning indtil Risen, 381 m.; her vender ryggen nordlig, liggende
nær vestsiden, saa gaar der en sideryg mod øst, og her naar
øen sit høieste punkt i Sprangtinden, 535 rn., og ryggene fra
denne omkrandser sækkedalen Bjørndalen, ligesom ryggene længer
syd omkrandser Haverdal.
Der er mange smaaøer og skjær rundt Lille Molla.
Store Molla. Molldøren skiller Lille Molla fra Store Molla,
saaledes at Store Molla omgives af Molldøren i syd, Øihellesund
i vest, Raftsundet i nord og Floviken i øst. Det er en høi ø
med en hoved ryg, siderygge og mange botner.
Paa hovedryggen ligger Sletfjeld, 763 m., længer nordlig
Sukkertoppen, hvor elet trigonometriske punkt ligger 707 m. o. h.,
og den sydøstlige Sukkertoptind, 755 m. Længer nordlig kommer
D«r-maalstind, 477 m., og nordostlig op for Øihellehavn Havntind, 460 ni.
Hoideryggen ligger nærmest øens vestside, og her er affaldet
i den sydlige del af øen bråt, medens der længer nord er et
lavere forland med plads for nogen bebygning.
Paa østsiden af ryggen gaar der ud siderygge. Toppe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
