Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED.
5.33
en indgaaende vik, beskyttet ved den fremstikkende Sjaanesholm
mod de herskende sydlige vinde og det stærke sjødrag i
Vest-vaag. Derimod er baadhavnen udsat for landrok ved vinde fra
nordnordøst. Fartøihavnen, liggende paa Vaagens nordre side,
indenfor Leiholmen, ansees som en god havn med god
anker-bund.
Ved Storvaagen er der Vs mil til sætningshavets begyndelse.
Landbakken paa den vestlige del bliver sammenhængende med
Skraavens landbakke i omtrent 1 mils afstand fra Storvaagen.
Kabelvaag, som er et større, bymæssig bebygget strøg i
Lofoten (75 beboede huse med 682 indvaanere i 1891, 154 huse
med 1015 indvaanere i 1900), ligger bekvemt til for skreifisket
paa Høla. Skjønt havnen er trang og udsat for dønning fra syd,
hævder dog dette fiskevær sin plads som Lofotens hovedstad
ved sin landevei og sin nogenlunde regelmæssige bebygning, som
ved de minder, der knytter sig til «Vågar». Naboværet
Svolvær har dog nu større folkemængde.
I Vågar lod kong Øistein bj’gge rorboder og den förste kirke
allerede omkring aar 1120. Kabelvaag omtales i Diplomatarium
norvegicum IV, 285, fra 1352, og der heder det «in
Capelluua-gbom», saa stedet har hedt Capelluvågar eller Kapelvaagen. Det
har følgelig sit navn efter et kapel og ikke af kabel, uden at det
dermed være sagt, at det er Øisteins kirke, der maaske stod i
Storvaagen, som har givet stedet navn. Allerede i Olav den
helliges saga omtales stevnet i Vågar og vaageflaaden.
I det 13de aarhundrede oplæstes her Vaagaboken, som efter
P. A. Munch maaske har været Bjarkøretten med tillæg af
bestemmelser om fiskeri. Om der i Vågar nogensinde har været
nogen egentlig kjøbstad, er tvivlsomt nok.
Senere gik det tilbage med dette sted; thi Schømiebøl
skriver i 1591:
«Dette fiskeværd Voge haver i gamle dage været en
kiøb-stæcl, og der findes endnu udi Thrundhiem gamle privilegier,
som lyder om samme Voge, men nu er det ikke andet paa denne
dag end et armt fiskeværd, og der bor ikkun x eller xij arme
elendige stavkarle.»
Fra 1707 til 1717 var Hans Egede præst i Vaagan, hvis
kirke laa og ligger i Kirkevaag.
Fra smaaknauserne omkring Kabelvaag er der en vid
udsigt, lig den fra toppene omkring Svolvær. Saaledes ligger nær
Kabelvaag Høljenakken, kun 68 m. høi, og herfra ser man
hele tinderækken fra Vaagekallen til Kongstinderne, videre
vest over Lofoten, over Storvaagen, Ørsvaag og udover I rigtig
klart veir sees ogsaa Værø og nogle af de høie øer omkring
Røst. Mod nordøst ligger Kjelbergtind og fjeldene omkring Svol-
35 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
