Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
NORDI.ANDS AMT.
vær. Videre sees de høie tinder omkring Ruiten, Store Molla og
Lille Molla med sin elegante arkitektur; videre skjærgaarden,
havet over Vestfjorden til indlandet.
Kabelvaags havn bestaar af en større bugt, mellem
Galgenes, Tollefsnes, Daumandsholmen og Lei skjær, med 3 mindre viker,
nemlig Finnesbugten mellem Finnesodden og Kabelvaagodden,
Ka-belvaagspollen mellem Kabelvaagodden og Tollefsneset, samt
Smedbugten og Vasviken mellem Tollefsneset og landet indenfor
Dau-mandsholmen. De nævnte bugter var meget grunde, og i den
inderste del aldeles tørre ved lavvande, men de er ved
udmudring og kaianlæg gjort mere bekvemme som tilholdssted for de
mange baade, som ror derfra under skreifisket. Havnen i
Finnespollen er en trang baadhavn, men tryg for storm og sjøgang.
De ældre, næsten færdige moloarbeider i Kabelvaag, mellem
landet over Daumandsholmen til Leiskjæret, blev ødelagt ved
voldsom sjø i december 1879 og januar 1880.
Havnen er temmelig aaben og især udsat for sydøstlige og
østlige vinde gjennem sundene ved Daumandsholmen og Leiskjær,
samt for den fra syd til sydvest oprullende sjø.
Fra Kabelvaag er østlig 1/s mil til fiskehavets begyndelse
og vestlig Vs mil. Her er landbakke, og paa den østlige del af
havet ogsaa rygbakke med dyb imellem. Landbakken er saa
bred, at dels to, dels fire garnbaade ligger ende til ende.
I Kirkevaag er der baadhavn og rorvær for 20 baade.
Kirke-vaagen gaar ind til Vaagan kirke i nordvestlig retning. I den
inderste og mest beskyttede del er den saa opgrundet, at den
ved lavvande er næsten tør. Der er anledning til at indvinde
havnerum ved udmudring.
Ved Osan, vest for Svolvær, gaar ind en bugt eller fjord,
hvis inderste del kaldes Leirosen. Ved Osan er rorvær for nogle
baade. Inde ved Leirosen frj-ser det sædvanligvis; ogsaa i den
ytre del af denne bugt kan det undertiden fryse.
Svolvær, 5 km. nordøst for Kabelvaag, har en god og
rummelig havn, men did søger i fisketiden saa mange fartøier, at
der kan blive trangt nok. Den inderste del, en meget rummelig
baadhavn, som kaldes Marinebugten, fryser ofte til. Havnen
begrændses mod nordvest af en fra Østvaagøens høie land
udgaaende halvø, og mod sydøst af øer, Kjeøen, Gunnarholmen og
Svinøen. Fra vest er indseilingen let. Man gaar ind sundet ved
Hvalbeinet, og hvis man da kommer med stiv kuling og hoi sjø,
vil brændingerne paa begge sider næsten gaa sammen, uden at
det dog har nogen fare.
Fra Svolvær er der kort afstand til landbakken, der falder
af fra 40 til 100 favne i en garnlængdes bredde, og saa er der
rygbakke med samme affald i samme bredde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
