Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED.
5.33
Havnegange og udslaatter er som regel gode og
tilstrækkelige, især er fjeldbeiterne de fleste steder gode, men
vanskelig tilgjængelige.
Paa fiskeværene avles der ikke tilstrækkeligt hø til de
derværende kjør, og der indføres derfor en hel del hø til
Henningsvær, Kabelvaag og Svolvær.
Nogle gaarde, som Storvaagan, Ørsvaag, en gaard i Svolvær
samt Helle, har om sommeren en tid kreaturerne paa sæteren;
men disse gaardes sætre kan ikke betragtes som sætre i
almindelig forstand, da de ligger paa selve gaardens udmark, og den
største del af melken daglig transporteres til gaarden.
Udslaatterne benyttes mange steder saa godt som ikke.
Kreaturhold samt f j æ r k r æ i Vaagan herred:
1900. 1890.
Heste....... 70 63
Storfæ....... 770 1 035
Faar....... 912 1 845
Gjeter ...... 511 749
Svin . . .... 41 63
Rensdyr ...... 12 —
Høns....... 1 607 904
Ænder....... 6 47
Gi æs....... 3 2
Kalkuner............3 1
Antallet af kjør er gaaet tilbage, men fædriften er dog gaaet
fremad, idet melkekvæget faar rigeligere fodring og omhyggeligere
pleie end før.
Mælkeproduktionen er øget, og salg af melk er af betydning
og øget.
Nogen beitning af ren finder for tiden ikke sted i Vaagan
herred, uden forsaavidt som der paa den del af herredet, som
ligger paa Hinnøen, streifer ind ren fra nabosognet. Men ogsaa
paa Østvaagø har der beitet ren i mands minde.
Skog. Der er ingen gaarde i Vaagan herred, som har skog
tilsalgs. Omkring Digermulen hugges der lidt birkeved til
husbehov. Forøvrigt er den skog, som findes, nærmest at betegne
som krat, dog maa bemærkes, at kratskog forekommer
ingenlunde sjelden i Vaagan herred, ogsaa paa øer som Store Molla og
Aarsteinen.
Ved Ulvaag og Framnesviken paa Store Molla vokser lidt
smaafuru.
Herredet maa kjøbe sit bygningstømmer, sin brændeved samt
fiskerbaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
