Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED.
5.33
leie, der er omtrent 2 fod mægtigt og blottet paa en længde af
6 til 8 lakter, bestaaende af en fast, tæt, grafitholdende stenmasse,
hvori sætter op aarer af bladig grafit. Hvad der gik ud i dagen
af denne grafit, fandt Keilhau kun at være af ringe værdi.
I Lofoten nær Kabelvaag optræder i gabbro og tildels i
granit magnetjernsten i kiler og striber; de kjendte forekomster
er smaa og blandet med svovlkis.
Fiskeri. Skreifisket i Vaagan herred er, som oftere
omtalt, i regelen særdeles betydeligt, og herredet har ved sine talrige
smaahavne og sine forholdsvis eller helt indelukkede farvande
store fordele. Om disse fiskerier henvises til, hvad tidligere er
anført om Lofotfisket (bind II, pag. 34, og om udbyttet ved de
enkelte vær bind II, pag. 38).
Almindeligst har skreien søgt op til det havstykke, som
be-grændses af Skraaven, Henningsværøerne og Vaagan, omkring
hvilket de gamle store vær Skraaven, Henningsvær, Hopen,
Ørs-vaag, Kabelvaag, Svolvær og flere ligger. Sommetider har den
søgt op i Østnesfjorden eller i det trange Raftsund, og da er
fisket gjerne blevet rigt, fordi farvandet tillader fiskeren at tage
paa sjøen hver dag. Andre aar er fisken ikke kommen længere
op end til Henningsvær, og da har der været fisket ved de
vestlige vær, Moskenes, Balstad, Ure, Steine, Stamsund og paa
Strømmen ved Henningsvær; men naar fisket slaar til der vest, bliver
det sjelden meget stort, baade fordi sjøen er uroligere, og fiskerne
tager ikke saa ofte paa sjøen, da det er vanskeligere at finde
havn, hvis det skulde blive uveir.
I de senere aar har der været fisket forholdsvis lidet i de
østlige vær eller i Østlofoten. Afstanden fra fiskeværene til
fiskepladsene paa havet er ovenfor angivet under de enkelte vær.
Særlig kjendt som fiskehav er den del af Vestfjorden, som kaldes
Høla; det er fjordstrækningen mellem Skraaven over til
Kabelvaag og Svolvær.
I den senere tid har man ved hjælp af dykker optaget
agn-skjæl fra bunden i Holandspollerne i Vaagan. Optagningen ved
dykker er kostbar, men med de senere aars høie agnskjælspriser
har det lønnet sig. Hidtil har Bergenhusamterne og tildels
Namdalen forsynet Lofoten med agnskjæl.
Samlet udbytte af fiskerierne i Vaagan herred:
1902. 1903. 1904. 1905. 1906.
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
Skreifiske . . . 2 662 378 1 750 580 1 828 916 571 857 350 000
Laks-og sjøørretfiske 4 200 2 950 750 3 532 4 306
Andre fiskerier . 115 620 70 700 25 300 47 712 42 552
Tilsammen 2 782 198 1 824 230 1 854 966 623 lof 396 858
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
