Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 NORDI.ANDS AMT.
Skreifisket i Henningsvær:
Antal tiskere. Fangstmængde.
1906 ............1 918 467 000
1905 ............1 735 498 000
1904 ............1482 750 000
1900 ............2 560 230 000
1895 ............4664 6 500000
1890 ............4 663 4 050 000
1885 ............3 645 3 950 000
Fedsild fiskes undertiden i Vaagan herred, og da
fornemmelig i Østnesfjorden, men udbyttet af fedsildfiskeriet er
overmaade variabelt, fra intet til over 1 million kroner, som disse
tal viser.
Antal tiskere. [-CTarn-baade. Not-baade.-] {+CTarn- baade. Not- baade.+} Fangst i hl. Udbytte i kr.
1905 . . . - - - - -
1900 . . . . . 1750 300 50 29 000 377 000
1895 . . . 2 080 400 30 60 000 300 000
1890 . . . . . 6 050 — — 120 000 1 174 000 2
1885 . . . . . 1 600 250 54 29 000 87 000
Som kystfiske drives et nogenlunde regelmæssigt seifiske i
juni til august 1 å 2 mil fra land og nærmest paa strækningen
Henningsvær—Skraaven. Ved fiskeværene benyttes almindelige
smaabaade af nordlandstypen. Fremmede fiskere besøger distriktet
under seifisket i juni til august.
Uerfisket har for været betydeligt.
Fisket til husbrug drives imidlertid ikke i nogen synderlig
udstrækning, og der er om sommeren i Vaagan herred
ingenlunde saa rigelig tilgang paa fisk som paa Lofotens ytterside.
Laksen gaar op i følgende elve og bække: Elven fra
Svol-værvatn, elven fra Hopsvatn, i bækken fra Krokfindvøtn til
Indrefjorden, i Lakselven og i bækken fra Hellesætervøtn.
Ørret og røyr forekommer i flere af indsjøerne, saaledes i
Hellesætervøtn.
Der er endel fabriker og industrielle anlæg i Vaagan
herred. I Svolvær er Nordlands olje og kraftfoderfabrik
fra 1898, som tilvirker sildeolje og sildemel som kraftfoder.
Den tilvirker ca. 12 000 sække sildemel aarlig.
Det norske fiskeguanoselskab i Leirosen var det
ældste fiskeguanoselskab, fra 1856 (se bind II, pag. 116); det
er nu under ombygning og tilvirker ogsaa kraftfoder.
1 Man sammenligne overfor pag. 542.
2 1 Østnesfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
