- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
571

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VAAGAN HERRED.

5.33

I det 15de kapitel af Sigurds, Øysteins og Olavs saga i
«Heimskringla» fortælles ogsaa, at kong Øystein, medens Sigurd
var paa Jorsalfærden, altsaa mellem 1107 og 1111, lod gjøre en
kirke nord i Vaagan i Haalogaland og lagde dertil gods og
indkomster. Den er ialfald reist mellem 1103 og 1122. I
mandjevningen lader forfatteren kong Øystein kun sige, at han
«lagde gods til kirken i Vaagan, hvor næsten alle mand for var
hedninger».

Vaagan kirke har maaske været en stavkirke, og der
fortælles, at da Vaagan i 1714 flk ny kirke af træ, indsattes i
denne rester af Øysteins kirke; men herpaa tør naturligvis ingen
vægt lægges. Der synes at have været en stavkirke i Vaagan,
siden hine ældre dele, der var indsatte i den nyere kirke, kunde
antages at være middelalderske.

Ifølge besigtigelse af 1666 synes visse dele af den
daværende kirke at være opført af laftet tømmer, men disse
tømmerdele hørte, til det parti, der kaldes «det Nyhus, til Kirchen er
bygt», hvad der tyder paa, at kirken er blevet udvidet efter
reformationen. Kirken i Vaagan var 1666 blevet en korskirke, da
der siges, at «nordre kors tjener som funthus (baptisterium),
søndre kors som vaabenhus». Hin i 1714 opførte tømmerkirke
førtes i 1798, da Vaagan næste gang fik ny kirke, til Værø for
at tjene dens menighed som gudshus; i denne skulde saaledes
rester af Vaagans middelalderske kirke findes. Det hele er dog
meget tvivlsomt. Øysteins kirke kan allerede i den senere
middelalder være blevet ombyttet med en nyere, uden at derom er
besked.

Biskop Nannestad skriver i 1750 om Vaagan kirke:

«Vaagens Kirke en høj og breed Træ-Bygning, rød
anstrø-gen: Steen-Tag: Spitz Taarn ike smugt: 2. Klaaker, en liden i
Taarnet, den 2den anseelig stor nede i Kirken, støbt i Deventer
i Holland 1568: «Got geve mich Geluke und gode Klank» (Gud
give mig lykke og god klang). Skrifte-Huus: Træ-Altare:
Altar-Tavle høj og stor, nederst staar nogle gamle Styker af Alabaster:
Christi Undfangelse: Epiphania: Resurrectio: Ascensio
(aabenbaring, opstandelse, himmelfart). Det øvrige er nyt med nogle
Kaaberstyker etc. Dr. P. Krog har anstaltet Kirkens Bygning
og indviet den 1714. Vindøjnene ere alt for store; Kalken er
forgylt, men Foden er Kaaber, smugt gamel Dags Arbejde og
sterk forgylt. Patellen og det øverste af Kalken er af Sølv
forgylt: — — Prædikestolen er udskaaren og oversmurt med nye
Farve. Fonten er ope ved Chors Døren med et lidet
Messing-Beken, et større er bestilt. Fr: 2di Danske Bibel er der,
hvilken Ass. Friis havde forleden Aar skrevet at skulde selges, men
Hr. Kildal har ladet den paa nye ind binde (: skjønt den lum-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free