Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
NORDI.ANDS AMT.
pen Bogbinder har forsat Registret :) til Kirkens Brug. Der ere
adskillige gamle Tavler, Epitaphia etc.: Paa Kirkegaarden staar
et Huus, som er en Gientoftes Begravelse. Kirkegaarden er
meget vel med Steengierde og Port indlukt.»
Kirken har havt svær indtægt af tiende. Efter
tiendekorn-missionens bestemmelse af 2den juni 1804, approberet ved
kongelig resolution af 2den august 1805, erlagdes fisketienden til
kirken med en tredjedel af alle fiskere af præstegjeldet og med
en sjettedel af alle fiskere fra fremmede sogne, hvilken tiende
omkring 1830—40, efter Kraft, udgjorde omtrent 2 000 vog
rundfisk aarlig.
I henhold til lov af 5te august 1848 § 2 blev kirkens
fisketiende afløst mod aarlig erstatning af fisketiendefondet, stor
10 800 kr. (4 200 spd.), der er den største erstatning af den
slags, som er ydet i landet af nævnte fond.
Af nævnte fond ydes derhos et aarligt tillæg til
fisketiende-erstatningen for tiden omtrent 2 450 kr. (lov af 4de mai 1872 § 5).
Eiendomsretten til Vaagan kirke og de øvrige kirker i
Nordland blev i 1720 overdraget til det nordlandske kirke- og
skole-fond (kfr. reskript af 12te januar og 8de marts 1720).
Da det ved lov af lste august 1821 var bestemt, at det
nordlandske kirke- og skolefonds kirker skulde afhændes, blev
Vaagan kirke med korn- og fisketiende samt ovrige indtægter,
med undtagelse af dens jordegods, ved kongeligt skjode af 30te
marts 1827 solgt til Vaagans «almue» for 13 000 spd.
Før salget blev fuldbyrdet, havde omtrent 100 gaardmænd
og husmænd (deriblandt sognepræsten) i sognet oprettet et
saakaldt «gavebrev», indeholdende statuter for kirkens fremtidige
bestyrelse, der skulde varetages af en direktion paa 12
medlemmer, og kirkens retslige stilling. I dette dokument var forudsat,
at kirken vilde blive overdraget til opsidderne personlig, ikke til
Vaagans menighed eller kommune som korporation.
Ved den betydelige indtægt af tienden blev kirken snart
betalt, og der opstod da spørgsmaalet om, hvem Vaagan almue
var, thi kirkens tiende var en betydelig indtægt.
En stor del af de nævnte opsiddere havde overdraget sine
kirkeparter til handelsmand C. F. Lorck i Storvaagen, og han
blev derefter tilskjødet en tredjepart af kirken.
Da kirkedepartementet var kommen til kundskab om denne
transaktion, som det fandt var ulovlig, blev der i 1848 af
Tromsø stiftsdirektion anlagt sag mod Vaagans formandskab,
kirkedirektionen og handelsmand Loreks arvinger med paastand
om, at kirken skulde kjendes hjemfalden til det nordlandske
kirke- og skolefond, med fuld eiendomsret enten for det hele
eller i ethvert fald for den til handelsmand Lorck solgte tredjepart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
