Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
NORDI.ANDS AMT.
til den til den faste erstatning svarende kapital (det
femogtyve-dobbelte beløb) engang maatte blive udbetalt.
Den nye, store kirke i Vaagan er bekostet opført af
kirke-eierne. Den kostede antagelig 60 å 70 000 kr.
Hans Egede, senere kaldet Grønlands apostel, var, som før nævnt,
først præst til Vaagan i Nordland. Han var født den 2 Ide januar 1686
paa gaarden Harstad i Trondenes. Hans fader var sorenskriver
i Senjen fogderi, og lian var saaledes norsk af fødsel, men af
dansk slegt, idet hans farfader og oldefader var præster i
Sjælland. Familien tog navn efter landsbyen Vester-Egede. I 1707
blev han præst i Vaagan, 1710 indgav han til biskoperne i
Bergen og Trondhjem et forslag om grønlændernes omvendelse.
1715 udgav han et skrift, hvori han søgte at gjendrive
indvendingerne mod foretagendet.
Det lykkedes Egede at overtale nogle af Bergens kjøbmænd
til at tilveiebringe en udrustningssum; kong Fredrik IV
udnævnte ham til missionær med 300 rdlr. aarlig løn. Den 3dje
mai 1721 afseilede skibet «Haabet» med ialt 46 mennesker
ombord. Efter en besværlig seilads kom de ind til Godthaab.
Egede ventede at finde efterkommere af de gamle nordmænd,
men fandt kun eskimoer. Han blev der for at omvende dem
til kristendommen.
En koppeepidemi udbrød blandt grønlænderne i 1733. Den
var bragt til Grønland ved en gut, som kom fra Danmark.
Denne epidemi rasede med frygtelig heftighed. I 1736 vendte
Egede tilbage til Danmark efter at have levet 15 aar paa Grønland.
Han døde i Stubbekjøbing 1758 næsten 73 aar gammel.
Henningsvær kapel ligger paa Henningsvær og er en
langkirke af tømmer.
I Skraaven var der ifølge reformatsen en sognekirke. Ifølge
Kraft blev den nedlagt i slutningen af det 17de eller
begyndelsen af det 18de aarhundrede.
Sagnet om en kirke eller et kapel paa Skraaven har holdt
sig. Paa en af øerne i en ager er fundet menneskeben, som
viser, at her har været kirkegaard.
Navnet i Kapellüvagum, fra 1352, jevnført med navnet
Kirkjuvågar, fra 1224, tyder paa, at der i Kabelvaag bar været
et kapel, uagtet det kun ligger ganske kort fra Kirkevaag.
Kapellet i Kabelvaag nævnes ikke i reformatsen.
I erstatning af fisketiendefondet faar Vaagan sognepræst
1 600 kr. aarlig.
Indtægterne af de fleste kald i Lofoten gik før til geistligheden
i Trondhjem, som Petter Dass beretter:
Lofoden anlangende, Kirker og Prest,
Da maa Capellaner betjene der mest,
De Kald er til andre benaadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
