Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
NORDI.ANDS AMT.
er der her paa øens østside under de nævnte fjelde en
forholdsvis flad, bebygget, delvis myret bergfod.
Paa øens sydlige del bøier fjeldryggen mod vest og
vest-nordvest, og her ligger to Sundklaktinder, 527 og 540 m. høie.
Disse tinder med Barstrandtinderne og Vinjeakslen omslutter den
vide sækkedal Jen dalen, i hvilken Jendalsvøtn ligger.
De østlige Gimsøfjelde er vilde og vanskelige at befare.
Den høieste af Barstrandtinderne ansees ubestigelig, og
eggen nordover til henimod Persatinden samt Ørneryggen er ikke
farbar, ligesaa den største del af ryggen mellem Persatinden og
Sandsmanden. Paa vestsiden af Sandsmanden er der fuldt af
løse stene og klippestykker, og bestigningen fra den kant er ei
uden fare.
Vikerøen er lav; der er et fiskevær, og fra den sydlige del
strækker sig ret mod syd en af havet opkastet sandryg.
Den del af G i m s ø herred, som ligger paa 0 s
t-vaagø, grændser mod sydøst og øst til Vaagan, medens det ved
Grundforfjorden støder mod nordøst til Hadsel herred.
Grændsefjeldene imod Vaagan fra Tuva og helt imod øst til
Rundfjeldet er omtalt under Vaagan herred; de udgjør paa den
største del af sin udstrækning en lang, skarp ryg med mange
tinder.
Nordenfor denne ryg følger et forholdsvis stort og bredt
dalføre, den mod sydvest gaaende Old er fjorddal, der
gjennemstrømmes af Botnelven og fortsætter i Olderfjorden.
Olderfjorddalen er, som nævnt, forholdsvis vid og næsten
en mil lang. Den egentlige Olderfjorddal regnes i almindelighed
at begynde østenfor Jordeelven. Omkring Botnelven er dalbunden
optaget af store myrer, særlig fra Indre Klubelv og et stykke
østover er myrerne saa bløde, at de vaar og høst er saagodtsom
ufarbare. Selv i usædvanlig tørre aar er de saa bløde, at man
maa gjøre store omveie for at komme frem. Som bevis paa
myrernes tilstand skal nævnes, at det har hændt flere gange, at
kjør er druknet i myren straks syd for Botnelven.
Opigjennem fjeldsiderne, paa begge sider af dalen, er
jordbunden ogsaa meget blød, og dette besværliggjør opstigningen.
Dalsiderne er ofte bevokset med høit ormegræs, der efter
regnveir eller dugfald er saa fugtigt, at man bliver gjennemvaad
til midt paa livet. f)ette er f. eks. tilfældet i den østligste del
af Olderfjorddalen, og ligeledes paa veien fra pladsen Storviken
langs bækken opimod Durmaalstind.
Vestlig i Olderfjorden kommer Jordeelven med sit dalføre ned
i sydvestlig retning, og sidedal til denne er den mørke, næsten
retlinj ede Finmarksdal.
Norden for Olderfjorddalen liggeren lignende skarp ryg som paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
