- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
579

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GIMSØ HERRED.

579

sydsiden. Fjeldene begynder her vestlig med Klepstadhei, 537 m.,
saa følger Finlitin derne, hvis høieste top er 532 m.; nær ved
disse ligger Aagjeltinden, 526 m., saa følger østligere
Kvitskred-tinderne, den vestligste 564 m., derpaa Jobretstind, 654 m., og den
østlige Kvitskredtind, 661 ra. Derefter følger Blaatind, 756 m. og
endelig Mændene, hvis høieste top er 748 m.

Klepstadheien med Finlitinderne og Aagjeltinden er let
be-stigelige. Sletten paa Klepstadheien er bedækket med smaasten
og tyndt græsbevokset. Mod nord falder fjeldet for det meste
ned i bratte, forrevne gjel og rygge, og der gaar længst mod øst
fra Aagjeltinden ud to grønklædte rygge, den vestre og største
med runde og rolige former.

Fra Aagjeltinden er eggen ufarbar et lidet stykke
østover; men senere er den overalt passabel lige til noget østenfor
Jobretstinden. Mellem dette sted og den høieste af Mændene er
ryggen atter ufarbar, og neppe bestigelig paa noget sted, hverken
fra nord- eller sydsiden.

Der er vilde og forrevne fjelde omkring Jobretstinden,
Blaa-tinden og straks vest for Mændene.

Nordlig for den her nævnte høiderygs vestlige del ligger
Sydalen, hvis øverste del kaldes Kroktinddalen: dette dalføre
gjennemstrømmes af Storelven, som munder ud i Sydalspollen.

Sydalen er bred og kort og har store myrer, som vanskelig
befares. Paa sydkanten, mod Jobretstinden, er dalsiderne
ube-stigelige. Kroktinddalen er trang og mørk med bratte sider.
Nærmest Sydalen til henimod det sted, hvor elven svinger
østover, er den’ myrlændt; straks østenfor elvens bøining gaar der
over dalen et belte af storstenet ur.

Mellem Sydalen i syd, Gimsøstrømmen i vest og havet i
nord samt Sundlandsfjorden og Indrefjorden i vest ligger en
halvø med høie fjelde og rygge. Fra den før omtalte Blaatind,
756 m., gaar der en ryg mod nord til Kroktinderne, 756 rn., og
nordlig for disse ligger Jomfruerne, 586 ra. Ved et høitliggende
skar er disse adskilt fra de paa nordsiden af Sydalen liggende
Sydalsfielde, 731 ra., der danner en øst—vest gaaende ryg.
Herfra løber rygge ud mod nordvest og nord; mod nordvest saaledes
til Gravermarkheia, høieste punkt 714 m., og denne hei fortsætter
i nordlig retning og ender i Vassula 430 m.

Østlig for denne ryg følger to sækkedale ovenfor det flade
land ved Brennagaardene. I Brennadalen er østenfor gaardene
en stor, flad slette. De fortsætter i de to nævnte sækkedale;
her er omkring Øvervatn en mørk, grydeformet fjelddal med
bratte, paa sydsiden ubestigelige sider, medens den anden sækkedal
fortsætter som et trangt gjel med næsten retvinklet afbøining op

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free