Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(HMSO HERRED. 583
være godt kjendt. I svær nordveststorm bryder det overalt,
saa indseilingen er umulig.
Laukvik, fiskevær i Gimsø dannes af en i Østvaago
indgaaende større bugt og en del udenfor liggende holmer. Bugten
er imidlertid tildels opgrundet.
Laukvik har betydning som nødhavn for fiskerne fra værene
i Borge og Gimsø, naar de ikke kan naa op til sine egne vær.
Laukvik har ikke havn for større fartøier, kun for baade,
der er 1 m. vand ved springfjære sjø. Som baadhavn er havnen
heller ikke sikker under svært hav fra nordvest til vest, da sjøen
slaar over de beskyttende holmer. Indseilingen er grei; man
maa i svært veir holde nordom Haugøtaren, da denne bryder.
Hovsund er det midtre af de 3 Gimsø vær paa Lofotens
udside: Lauksund, Hovsund og Vikerø, hvor
havnearbeidskommis-sionen af 1877 fandt, at der burde udføres forbedringer.
Havnen dannes af bugten mellem Smaaskjærene, Klubholmen
og Hjeldholmen i nord og Gimsø i syd.
Skjærene er låve og ikke sammenhængende, saa havnen er
meget urolig under uveir.
Havnen har 3 indlob: Det nordre mellem Smaaskjærene og
Klubholmen var altid tilstrækkelig dybt for baadene, men
vanskelig at passere i kuling fra nord, da partiet udenfor er meget
urent og løbet smalt. Det vestre løb kan blot passerer ved
meget høit vand, da her ligger en banke mellem Smaaskjærene
og Gimsø, som yder havnen god dækning ved udfaldende vand.
Østre løb ligger dækket af Hjeldholmen og er hovedløbet, men
var baade smalt og grundt.
Som fiskeplads har stedet en fremskudt og heldig
beliggenhed mellem de to strømme Gimsøstrømmen og Sundklakstrømmen.
1 1889 kom andragende fra 205 fiskere om dækningsmoloer
mod nord og vest over Smaaskjærene og skjærene østenom nordre
indløb, samt opmudring af østre løb.
Herredsstyrelsen fandt, at ogsaa indløbet mod vest burde
opmudres, hvilket dog de øvrige interesserede og havnevæsenet
fandt uhensigtsmæssigt.
Første bevilgning til havnens forbedring blev givet i 1900,
men paa grund af vanskeligheder ved grundeiererklæringen blev
arbeidet først sat igang i 1901.
Bevilgningen omfatter følgende arbeider:
Molo over Smaaskjærene; stykket nærmest indløbet, i en
længde af 125 m., er udført i tørmur, det sydlige stykke i 94 m.s
længde i jetté og med muret hoved, 7.5 m. langt.
Molo paa østre side af nordre indløb, 31 m. lang, udført i
tørmur.
Uddybning af østre indløb til 1.5 m. og 15 m. bundbredde.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
