Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
NORDI.ANDS AMT.
ligger paa Østvaagø vecl Vatnfjorden, Sundian dsfjorden, Sydalspollen
og Olderfjord har god tilgang paa torv.
Ogsaa paa de mindre øer i Gimsø herred er der torv.
Haugsmyren i Olderfjord er 1—4 m. dyb, og brændtorven er
god og brugbar.
Længere inde i samme fjord ligger Oldermyren, ca. 1000 maal;
dybden varierer mellem 0 og 0.5 m.
M u 11 e r vokser der ikke saa lidet af paa de store myrer
samt ude paa de låve øer söndenfor Laukvik. Myrerne i
Olderfjorden er tildels multemyrer.
Fra myrerne paa Gimsø sælges i gode aar multer, saaledes
endel fra Strømnes paa Østvaagø og fra Saupstad og Vik paa Gimsø.
Hele produktionen er maaske 30 tdr.
Jagt. Af rovdyr forekommer ræv og røskat. Der er
bemærket aarfugl paa Gimsøen, hvilke antages at være komne fra
Hadselø til Østvaagø og derfra til selve Gimsøen.
Noget ræv fanges og noget oter om vaaren. Om høsten og
vinteren fanges endel ryper.
Ryper er derpaa Gimsøen, især söndenfor Hoven; inden Gimsø
herred paa Østvaagø er godt rypeterræn omkring Vatnfjorden og
Laukvik.
Svanen pleier at overvintre i Aarvaagen.
Der er nogle fuglevær paa Gimsø, saaledes paa Vikerø, Sandø,
Laukvik og Klepstad; det er efugl og maager, som holder til paa
disse vær. Efuglen liar imidlertid mange fiender; ravnen angriber
æggene, ørnen ungerne, og det hænder, at ræven svømmer over
til Sandøen paa jagt.
Bergværks d rift. Vatnf jordens kobberforekomst i Gimsø
har været drevet mellem 1840 og 1850 og atter i 1883, uden at
nogen drift kom igang.
Der er arbeidet paa nogle forekomster af jernmalm i
Sundklakstrømmen paa begge sider ved Smorten i Borge og ved Sundklak
i Gimsø. Der er ogsaa drevet prøvedrift paa jernmalm paa et felt
ved Jendal og Jørendal.
Den vigtigste forekomst stryger fra Leineset øst for Sundklak
langs Jørendalen over fjeldet ved Geitryggen til østenden af
Øvre-vatn i Jendal. Bergarten er betegnet som diorit og gabbro.
Malmen optræder i et sammenhængende drag, som uafladelig
fortrykkes til striber eller til en række linser; den største mægtighed
or ca. 2 m. Den største iagttagne længdeudstrækning med denne
mægtighed er ca. 10 m.
Ved Sundklak angives at være to enkeltvis fortløbende
leiesteder med mægtighed fra 2 til Hm.; malmen er magnetjernsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
