Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGE HERRED.
597
som gaar fra Offersøpollen til Borgepollerne tvert over øen i
nordøst.
Strækningen vest for Borgepollen, Lilandsvatn
og Ostadvatn er atter ved en forsænkning ved Holdal og
Tang-stadpollen ved Steinsfjorden delt i to dele. Sydlig for
Tangstad-pollen hæver sig mod grændsen ved Buksnes herred Himmeltinderne.
963 m., hvilke er omtalte under Buksnes herred. Fra
Himmel-tindernes øverste top gaar en takket eg østover til Ristind, 867 m.
Himmeltinderne med de fra dem udgaaende rygge omkrandser
en botn op for gaarden Bjørnsand.
Strækningen nordenfor Steinsfjorden og
vestenfor Borgepollerne er en af talrige rygge og botner opfyldt halvø.
Fra Skraadalstind, 773 m., gaar der 6 rygge, der omkrandser
6 botner, nemlig Kjeldalen, Heimerdalen med Heimersdalsvatn, 8 m.
o. h., Utdalen med Utdalsvatn, Norddalen med Norddalsvatn, 155 m.
o. h., og en sidedal samt Skraadalen meel Skraadalsvatn, 132 m. o. h.
Paa disse 6 . rygge er der maalt adskillige punkter, som
Jellevold-tind, 750 m., der fortsætter i den skarpe Eggumsaksla, 448 m., op
for fiskeværet Eggum.
En af ryggene gaar imod vest over til en hei, Klevheia, op til
639 m. høi.
Fjeldras indtræder ofte i de bratte fjeldsider; raset gaar ofte
helt fra eggene, saa disse faar flere og flere skar og forandrer
udseende. Dette er især tilfældet med Eggumsaksla. Ved gaarden
Uren gik for nogle aar siden et vældigt fjeldskred, der tog saavel
gaard som folk med sig ud i havet.
Den fra Skraadalstind mod syd gaaende ryg ender i
Saup-stadtind, 561 m., ret op for gaarden Saupstad.
Fra Steinsfjorden, vestlig for den her omtalte strækning,
stiger mellem Skolmneset og Sortland fjeldet steilt og ubestigeligt
tilveirs og naar i Skolmen en høide af 602 m. o. h. Fra Skolmen
og ryggen øst for denne gaar to rygge i nordlig retning, hvilke
omkrandser en botn, hvori Utdalsvatn ligger.
Unstaddalen gaar fra Unstadbugten op mod Saupstadtinden
sj^løstlig 1.5 km. med en bredde af ea. 1 km. Dalbunden er
flad og myrlændt. Nær havet ligger i klynge Unstadgaardene.
Herfra er vei gjennem skaret over til Saupstad ved
Mærvold-pollen.
Fra Tangstadpollen fortsætter nordøstover et aabent, myrlændt
dalføre 2 km. op mod Bratskartind. I dalens østre del er
bakkeland ved gaardene Kraaktoft og Klepstad.
Fra denne dal gaar en sidedal over Holdalsvatn og Ostadvatn
i sydlig retning til den store forsænkning over Vestvaagøen.
Forsænkningen over Vestvaagøen fra grændsen mod Buksnes
til Borgepollerne er lav, flad, delvis myrlændt og har større vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
