- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
622

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<622

NORDLANDS "AMT.

veksle med den før nævnte Uretind eller Ureberg, naar et af
Urefjeldets toppe 452 m.

Den nordlige del af halvøen, mellem Enangen eller
forsænkningen vest for Sennesvik og Hageskaret, naar sin største høide,
587 m., i det trigonometriske punkt Guratind. Nordlig for denne
ligger Bjørntind, 565 m. Sydvestlig Ramsviktinden, 382 m.
Nordøst for Bjørntind ligger en op til 450 m. høi ryg, Sletheia.
Længer nord skraaner landet mod Hageskaret, 133 m. o. h.

Den heromhandlede halvø med sine fjelde har kun paa sine
steder en liden plads for bebyggelse paa fiskevær som paa Ure, hvor
der kan være trangt nok, men andre steder paa halvøen er der
større myrstrækninger, som mellem Petvik og Ramsvik,
Ramsvik-myren, 19 m. o. h., og videre er der myrstrækninger omkring Hol
kirke og overhovedet ved de fra Buksnesfjorden indgaaende
bugter: Jagtviken, Ramsvikbugten, Bergsbugten og Leknesbugten.

Udenfor halvøen er der flere større og mindre øer, og de
fiskevær, som ligger her, skal senere omtales.

Forsænkningen mellem Skifjordens bund og Buksnesfjorden
ved Holgaardene har i den østre del to vande, Storfjordvøtn.
Herfra stiger dalbunden noksaa stærkt og naar i Hageskaret, øst
for Hagegaardene, en høide af 133 m. o h. Dalbunden er
bevokset med løvkrat. Hovedveien til Stamsund gaar gjennem
skaret. Dalsiderne er ikke steile undtagen paa nordsiden af
Storfjordvøtn.

Halvøen mellem Finstadpollen i vest, Vestfjorden
i syd og øst og Skifjorden med forsænkningen ved
Storfjord i nord har en fjeldryg med retning øst—vest i sin
sydlige del, hvilken fortsætter med nordlig retning i den vestlige
del af halvøen, og gaar saa atter med øst—vestlig retning i den
nordlige del.

Den sydlige ryg, der begynder ved Stamsund, naar i
Mandfaldet en høide af 320 m og fortsætter til Storetind. Her vender
ryggen imod nord, naar i Bollatinden 498 m. og fortsætter saa i
Apnesfjeld, 383 m. Den nordlige, vest—øst gaaende ryg dannes
af Skifjord fjeld, 289 m.

Sydlig paa denne halvø er der ved havet noksaa liden
bergfod og trangt ved fiskevær, som Stamsund og Steine. Paa
den østlige del er der derimod her taabelig store myrer nord for
Svarholt, og forøvrigt er der taalelig bredt og fladt land langs
denne halvøs østside, nordside og vestside, saa her er paa alle
disse steder veie; men sydsiden, mellem Steine og Stamsund,
er bråt.

Her er talrige øer, holmer og skjær langs kysterne. Af
disse er Æsøen, 63 m. høi, den største.

Fjeldryggene er gjerne bedækkede med mos, græs eller krat,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free