- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
628

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<40

NORDLANDS "AMT.

og mange fartoier. Hovedhavnen Vaagen mellem fastlandet og
Tørnholmen er overalt uddybet, saa her ingen steder er mindre
end 4.5 ni. ved lavvand.

Gjennem hovedindseilingen sydfra, Hjemsundet, vestom fyret,
samt gjennem løbet østom Tørnholmen, Langsundet, sætter ofte
stærkt sjødrag ind paa fortøiningspladsen. Sikrest liggeplads er
nordom Tørnholmen.

Under fisketiden ligger der baade i Buøvalen, sundet mellem
Buøen og fastlandet, hvor det imidlertid sætter stærkt drag ind.
Buøvalen er opmudret til 1.8 m.; den er dybest paa vestsiden
under fastlandet.

En god havn findes nordenfor i Buøhavn, hvor dampskibene
almindelig anløber i vintertiden.

1 sundene er som regel stærk strøm, nordover ved flod,
sydover ved fjære. Stærkest er den i Buøvalen og sundet mellem
Buø og Smiholmen (Tversundet). Dette er uddybet til 2 m.; det
kan ikke passeres i paalandsstorm.

Den ytre del af havnen er mindre god, da den ligger aaben
for vestlige og sydvestlige vinde, og bunden er løs.

Alle baadene maa søge plads i viker og sund, og da antallet
af baade ofte er betydeligt, er havnen trang, og da sundene ofte
er grunde, kommer baadene undertiden til at falde tørre ved
lavvand. Ved opmudring er der søgt at rette paa dette. Stamsunds
havn maa i det hele betegnes som god, men ikke altid rummelig
nok for de mange fartøier og baade. Det omgivende land bestaar
af syenitknauser, og der er her, som andre steder, ikke altid stor
plads til bebyggelse ved kysten. Der er vanskelig tilgang paa
drikkevand.

Stamsund har husrum til omtrent 2 500 mand og har oftere
fuldt belæg. Paa havnen har ligget indtil 107 fartøier paa en
gang, det største antal, den kan rumme.

Bebyggelsen i Stamsund er tæt og ligger samlet paa
Vest-vaagø med god kjørevei gjennem været og indover øen.

Den egentlige havn dannes af sundet mellem Vestvaagø og
de udenfor liggende holmer: Joøerne, Tørnholmen, Smiholmen og
Buø; desuden haves en mindre god fartøihavn søndenom været
ved Riiakviken og en udmærket godt lukket havn, Buøhavn,
nordenom været, adskilt fra selve havnen ved Buøvalen.

Langsundet mellem Tørnholmen og Smiholmen benyttes ogsaa
som havn, og ligeledes de smaa sunde mellem skjærene inde i
bavnen.

Stamsund er særlig bekjendt for sin medicintran, som længe
var eneraadende paa markedet. Naar fisket slog godt til, kunde
der ofte, som nedenstaaende tal viser, være samlet 2—3000 mand
IJaa engang med 000 baade og 100 fartøier, og havnen blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free